Desserter

Japansk matchais

Det grønne te-pulver matcha har en karakteristisk smag, der egner sig godt i isdesserter og desserter generelt. Her kan du prøve kræfter med en lækker matchais, der kræver få ingredienser og er let at lave.
af Skovdal Nordic 21.01.2021 Foto: Skovdal Nordic.
Japansk matchais

Matchais

  • 1 vaniljestang
  • 100 g sukker
  • 6 æggeblommer
  • 2 dl letmælk
  • 3 dl piskefløde
  • 1 spsk. matchatepulver

Matcha er i de seneste år blevet mere kendt herhjemme, da det indeholder mange antioxidanter og er rig på vitaminer. Til trods for dette, er det grønne te-pulver godt i både kager og desserter.

Opskriften er til seks personer.

Sådan laver du matchais

  1. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud.
  2. Brug lidt sukker til at skille vaniljekornene fra hinanden.
  3. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en luftig masse. Opvarm mælken i en gryde ved middel varme sammen med den tomme vaniljestang og matchatepulver.
  4. Pisk fløden i æggemassen.
  5. Tag vaniljestangen op af den varme mælk, og læg den til side.
  6. Hæld forsigtigt den varme mælk i æggemassen under omrøring. Kom det hele tilbage i gryden sammen med den tomme vaniljestang. Varm væsken op i ca. 5 minutter, men uden at den koger.
  7. Rør rundt, så den ikke brænder på.
  8. Sæt blandingen på køl, og lad den køle helt af inden frysning.
  9. Tag vaniljestangen fra, og kom blandingen i en ismaskine i ca. 45 minutter.
  10. Lad isen fryse videre i fryseren.
  11. Har du ikke en ismaskine, fryser du blandingen i en beholder og rører hver halve time.
  12. Lav kugler af isen, og servér den med te til.