Desserter og kager

Lyntrøfler med brombærstøv

I Annemette Voss' kogebog 'Bagelyst' finder du intet mindre end 60 opskrifter på søde fristelser... En af dem er disse smukke og velsmagende trøfler, som kan laves på ingen tid.
af Cecilie Rubini 5.12.2014

Herunder får du endnu en opskrift fra Annemette Voss' søde univers, nemlig på 'Lyntrøfler med brombærstøv'. God fornøjelse!

Antal ca. 30 stk. / Arbejdstid 20 min. / Bagetid 30 min.
Trøffelmasse:
½ god polynesisk vaniljestang
150 g flormelis
80 g god kakao
1 pasteuriseret æggeblomme
½ dl piskefløde
1-2 tsk rå lakridspulver

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Pynt
1 dl brombærstøv (kan købes i velassorterede supermarkeder) el. kakao

Sådan gør du:
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas dem sammen med en smule af flormelissen. Rør vaniljesukkeret sammen med de øvrige ingredienser til en helt glat masse. Stil den på køl i 30 minutter, til den er blevet fast og kan rulles til kugler.

Tril kuglerne i pulveriseret, frysetørret brombærstøv. Opbevar trøflerne i en beholder med tætsluttende låg i køleskabet.