Desserter og kager

Mojito-is 
med mynte og hindbær

Findes der noget bedre end mojito? Ja, denne mojito-is med mynte og hindbær!
af Mai Knauer / Foto: Anders Schønnemann 2.05.2017
Ispinde

Den klassiske ispind er næsten ikke til at komme udenom, når sommeren er over os. Ispinde findes i et væld af variationer og kan laves både som sorbet- og flødeis. Hvis man nu skulle kombinere ens yndlingsdrink med den kolde spise, vil mojito så ikke være et godt bud?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vil du lave dine egne ispinde? Så prøv disse lækre med jordbær!

Mojito-is

Mojito er en drink, som stammer fra Cuba. Drinken kan laves i flere forskellige varianter, men den oprindelige bliver lavet med limebåde, mynteblade, rørsukker, danskvand, lys rom og knust is. Kombinationen af de syrlige limebåde og blandingen af mynteblade og rørsukker gør mojitoen til noget nær den perfekte sommerdrink. Drinken er kendt i hele verden, og det siges, at det var forfatteren Ernest Hemingways yndlingsdrink.

Opskrift på Mojito-is 
med mynte og hindbær

Antal: 6 stk.

Det skal du bruge for at lave mojito-is med mynte og hindbær

  • 2 dl vand
  • 1 dl rørsukker
  • 1,6 dl limejuice
  • 1,6 dl danskvand
  • ½ bundt mynteblade
  • 3 spsk. lys rom
  • 50 g hindbær

På cocktail-jagt? Vi har den lækreste drink med lakrids her!

Sådan laver du mojito-is med mynte og hindbær

  1. Kog vand og sukker, indtil sukkeret er helt opløst.
  2. Kom væsken i en blender sammen med limejuice, danskvand og rom, og blend godt.
  3. Hæld saften i formene.
  4. Kom hindbær i og friske mynteblade.
  5. Kom dem på fryser 1-2 timer, tag dem ud, og kom træpinde i.
  6. Lad isene fryse natten over.

Sulten efter mere is? Vi har samlet 12 opskrifter her:

Mojito-is med mynte og hindbær