Pavlova med jordbær og passionsfrugt
Pavlova er en lækker marengskage, som er flot at servere til dessert. Pavlova serveres gerne med sæsonnens frugt.
Denne opskrift på pavlova er med søde jordbær og skønne, syrlige passionsfrugter.
Pavlova med jordbær og passionsfrugt
6 personer
Det skal du bruge
200 g mandler
5 æggehvider
300 g sukker
korn fra 1 vaniljestang
1½ tsk eddike
1 knsp salt
½ l piskefløde
1 bakke friske jordbær
5 passionsfrugter
Er du bare helt vild med pavlova? Her får du endnu en opskrift på pavlova med jordbær
Sådan gør du
Mal mandlerne i en blender eller foodprocessor. Bland æggehvider, sukker og salt og pisk massen helt stiv, så den kan danne små toppe.
Tilsæt eddike og pisk igen.
Bland vaniljen i mandelmelet og vend det i æggemassen med let hånd.
Smør dejen i to cirkler på størrelse med en middagstallerken på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag de to bunde midt i ovnen ved 170° i 15 min. og tør dem derefter mindst ½ time ved 100°.
Sluk ovnen og lad bundene køle af i ovnen.
Servering:
Vend den letpiskede fløde med indholdet af passionsfrugterne og læg cremen sammen med kagebundene til pavlova.
Pynt og server din hjemmelavede pavlova med masser af friske bær.
TIPS
Hvis bunden til din pavlova ikke vil slippe bagepapiret, kan du pensle bagsiden med lidt vand, så slipper den.
Passionsfrugtcremen kan erstattes af halvt piskefløde og halvt vaniljecreme.