Desserter
Desserter og kager
Tærte med kastanje-æble-kompot
Det er sæson for kastanjer, og i dén anledning har vi lavet denne efterårstærte med kastanje-æble-kompot, toppet med cremefraiche. Velbekomme!
af Mikkel Karstad. Redigeret til web / FOTO: Anders Schønnemann
6.11.2020
Se opskriften her, på de lækreste små efterårstærter med kastanje-æble-kompot og cremefraiche.
4 personer
DET SKAL DU BRUGE TIL TÆRTEDEJEN
- 180 g hvedemel
- 1 knsp. havsalt
- 100 g smør
- 2 spsk. vand
DET SKAL DU BRUGE TIL DIN ÆBLE- KASTANJE-KOMPOT
- 3 æbler, gerne ingridmarie eller andet syreholdigt æble
- 4 spsk. sukker
- 1 usprøjtet citron
- 6 bagte kastanjer
- 1 dl cremefraiche 38 %
- 1 håndfuld citronverbena
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
FREMGANGSMÅDE
- Bland mel og salt godt sammen.
- Skær smør i mindre stykker, og smuldr det i melet.
- Saml dejen med vand, læg den i en skål med husholdningsfilm over, og lad den samle sig på køl i 30 minutter.
- Rul dejen ud, og stik den ud i små cirkler på 12-14 cm i diameter.
- Beklæd små tærteforme med dejen, og sørg for, at tærtedejen kommer godt op og en anelse ud over kanten.
- Stil de små tærter på køl i mindst 30 minutter.
- Bag tærtebundene gyldne og sprøde ved 170° i 10-15 minutter.
- Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle lidt af, inden du tager dem ud af formene.
Æble-kastanje-kompot:
- Skær æbler i tern uden kernehus.
- kog dem i en gryde sammen med sukker, fintrevet citronskal og citronsaft ved svag varme under låg i 5-6 minutter, til de er møre, men stadig har lidt form og friskhed.
- Tag gryden af varmen, fjern låget, og lad æblekompotten køle af.
- Hak de bagte kastanjer groft, og vend dem i æblekompotten. Lad det køle af.
- Fyld æble-kastanje-kompotten i de små tærteskaller, og anret dem med en klat cremefraiche på toppen og et drys citronverbena.