Drikke

Hjemmelavet snaps med marcipan-smag

Lav en lækker marcipan-snaps til årets julefrokost. Her får du en opskrift på snaps med marcipan-smag, som kun kræver to ingredienser: Snaps og hægtræflis.
Af Redaktionen. Opskrift: Rasmus Leck Fischer / Foto: PR 20.11.2014

Prøv en anderledes snaps til jul med denne spændende opskrift på hægsnaps fra Snaps – naturen på flaske. Du har kun brug for to indgredienser: snaps og hægtræflis. Hægtræet er meget almindeligt i den danske natur, men de færreste ken­der det ved navn. Et tydeligt ken­detegn ved hæg er den kraftigt parfumerede mandelduft, der kommer, hvis du skraber lidt i barken, og dette gør den særdeles velegnet som julesnaps.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Iskold hindbærsnaps – hjemmelavet snaps!

Det skal du bruge:

En flaske klar Brøndum

2 store håndfulde hægtræflis fra januar eller februar måned

Fremgangsmåde:

Lad snapsen trække i mindst en må­ned, før du smager på den. Hæg­snaps behøver ikke at blive filtreret og bliver kun bedre med tiden.

Hæg kan være lidt svær at have med at gøre, når man først har fundet et pænt træ. Smagen sidder både i bar­ken og i selve træet, hvor der er mest ren smag. Skær en pænt tyk gren af på cirka fem centimeter, og tag den med hjem på værkstedet, hvor den høvles eller snittes til spåner. Det er hårdt ar­bejde at lave hægsnaps, men det er det hele værd i smag.

Læs også: Ny nordisk cocktail opfundet!

Er du vild med hjemmelavet snaps, er der andre træsorter, der gør sig godt i snaps. Prøv for eksempel egetræ, birk eller bøg. En gammel snaps trukket tre måneder på egetræsspåner er blød og god som en alternativ whisky.

Læs også: Adventskrans – den uortodokse!

Se også galleriet med varme juledrikke: