Drikke

Rabarbersaft - den skønneste sommerdrik!

Rabarber kan bruges til rigtig mange ting. Her får du en opskrift på rabarbersaft, der er en skøn og frisk drik til de lune sommeraftener.
af Mikkel Karstad. 20.04.2020 Foto: Lars Ranek.
Opskrift: Rabarbersaft
10 glas

Ingredienser

  • 500 g rabarber
  • 200 g rørsukker
  • 1 l vand
  • 1 usprøjtet citron

Sådan laver du rabarbersaft

  1. Skær rod og evt. blade af rabarberne, og skyl rabarberne i koldt vand.
  2. Skær dem i små stykker og læg dem i en gryde sammen med rørsukker, vand og citron skåret ud i kvarter.
  3. Bring det hele i kog og lad det småsimre i 5 min. Tag gryden af varmen og lad saften trække i 20-25 min.
  4. Sigt den afkølede rabarsaft igennem en sigte og mos let med en ske, så al saft og kraft kommer med.
  5. Hæld den færdige rabarbersaft på flasker eller i en kande og sæt drikken i køleskabet.

TIP: Denne rabarbersaft kan holde sig op til 2-3 uger på køl.