Forretter

Gravad laks med artiskokmousse og chips

Små mundrette firkanter af hjemmegravet laks toppet med en cremet artiskokmousse og sprøde rodfrugtchips. Det er en forret, som er værdig til at indlede nytårsmiddagen og vække appetitten til alt det lækre, der skal komme.
Af Julie Hey 18.11.2022 Foto: Betina Hastoft
Gravad laks med artiskokmousse og rodfrugtchips

Ingredienser

  • 600 g fersk laksefilet 
med skind
  • 50 g sukker
  • 50 g salt
  • 1 tsk. hvid peber
  • 1 usprøjtet citron
  • 3 artiskokhjerter i vand
 (fra dåse)
  • 1½ spsk. piskefløde
  • 50 g rodfrugtchips

Sådan laver du gravad laks med artiskokmousse

  1. Dup laksefileten tør med køkkenrulle, og skær evt. kanterne til.
  2. Vend sukker med salt og peber i en skål. Drys halvdelen af sukkersaltet i en beholder, og læg laksen ovenpå med skindsiden nedad. Drys med resten af blandingen, og læg et par citronskiver øverst.
  3. Læg låg på beholderen, og sæt den i køleskabet i 8-10 timer eller natten over.
  4. Smag til med salt og peber. Skyl laksen i koldt vand, og dup den tør. Skær skindet fra, og skær laksekødet i firkanter.
  5. Pynt laksestykkerne med artiskokmousse og chips.
  6. For at lave artiskokmousse skal du dræne artiskokhjerterne. Blend dem med piskefløde. Smag til med salt og peber.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.