Kager

5 fejl du begår, når du bager

Du kan sikre dig lækkert og vellykket hjemmebag, hvis du følger bagerens råd til, hvad du skal gøre og ikke gøre, når du bager.
af Line Sølvhøj Johansson 16.12.2013 Foto: Carina Krüger

Der findes ikke noget så lækkert som et godt, hjemmebagt brød, du kan supplere med til alle måltider, eller at åbne en kagedåse og dufte til de nybagte småkager, der gemmer sig i dåsen. Derfor er det også rigtig ærgerligt, når du har kastet dig ud i hjemmebag, og de hjemmelavede småkager så ikke får den rigtige konsistens, eller når det hjemmebagte brød, du skulle servere for gæsterne, er blevet en anelse for surt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Derfor har vi spurgt bagermester Nicolai Halken Skytte fra emmerys, hvordan man sikrer sig den bedste hjemmebag og undgår de fejl, man typisk begår, når man bager.

De 5 typiske bagefejl ifølge Nicolai Halken Skytte:

• Mange laver dejen alt for stiv, så den ikke er smidig nok.
• Hvis ikke dejen bliver æltet nok, bliver den ikke så elastisk, som den skal være for at få et godt brød.
• De fleste bager brødet ved for lav varme eller åbner ovnen under bagningen, så varmen suser ud.
• Surdejen bliver ofte lavet for sur, så brødet får smag derefter.
• Ofte bruger folk det forkerte mel til at bage. Stenformalet hvedemel og grahamsmel fra Aurion er gode valg, mens rugmel hurtigt kan gøre dejen for sur.

Prøv også opskriften: Hjemmelavede æbleskiver

Samtidig forklarer han, at det er vigtigt, at en dej får tid til at udvikle sig, og forskellige deje skal behandles forskelligt for at få optimal smag og struktur på det færdige bagværk.

Sådan får du de bedste julekager

Vil du sikre dig de bedste julekager, så følg Nicolai Halken Skyttes bedste kagetips:

- Jeg bruger altid økologisk smør, når jeg bager kager - margarine er simpelthen forbudt, for det giver en frygtelig smag. Brug altid samme mængede smør som rørsukker, for det gør dine julesmåkager sprøde og gyldne i kanten. Opbevar dem i en tætlukket dåse.

Læs også: Bag med Mette Blomsterbergs bagegrej