Citronkage
Kager

Citronmånekage

af Mai Knauer 12.07.2021
Foto: Columbus Leth.
De klassiske skærekager går aldrig af mode, og det indbefatter også citronmånen! Den syrlige og saftige kage smager aller bedst hjemmebagt. Få opskriften her.
8 personer

Citronmåne

  • 250 g blødt smør
  • 250 g sukker
  • 4 æg
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 2 usprøjtede citroner
  • En springform, ca. 18 cm i diameter

Citronglasur

  • 4 dl flormelis
  • 3 spsk. æggehvider
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. gul konditorfarve

Sådan gør du:

Citronmånekage:

  1. Pisk smør og sukker sammen i en skål med en elpisker.

  2. Tilsæt æggene 1 ad gangen, og pisk godt mellem hvert æg.

  3. Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i smørblandingen lidt ad gangen.

  4. Skyl citronerne, og riv dem fint.

  5. Rør citronskal og friskpresset citronsaft i dejen, og hæld den i en springform med bagepapir.

  6. Sæt kagen i en kold ovn.

  7. Tænd ovnen på 165°, og bag kagen i ca. 1 time, til den er gylden på toppen.

  8. Lad kagen afkøle helt i formen.

Citronglasur:

  1. Rør alle ingredienser til glasuren sammen i en skål.

  2. Fordel glasuren over kagen, og servér.