Se også
Kager
Jordbærsnitter med kokos
Det er virkelig svært at holde snitterne fra de her sprøde mørdejsbunde, der holder sammen på sød jordbærkompot! Få opskriften på jordbærsnitter med kokos her.
Opskrift: Gitte Heidi Rasmussen.
21.06.2022
Foto: Stine Christiansen.
Mørdej:
- ½ vaniljestang
- 150 g hvedemel
- 50 g sukker
- 100 g smør
- 1 æg
Jordbærkompot:
- 250 g jordbær
- 50 g sukker
- 1 tsk. majsstivelse
Kokostopping:
- 50 g hvid chokolade
- 100 g blødt smør
- 100 g sukker
- 1 æg
- 150 g kokosmel
Sådan laver du jordbærsnitter med kokos
Mørdej
- Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland vaniljekorn, hvedemel og sukker i en skål.
- Smuldr smørret i blandingen, og saml dejen med æg.
- Ælt hurtigt dejen sammen, form den til en flad kugle, og pak den ind i husholdningsfilm. Lad den hvile i køleskabet i mindst 30 minutter.
Jordbærkompot
- Skyl og nip jordbær, og skær dem i helt små stykker. Vend dem i en blanding af sukker og majsstivelse, og kog dem herefter i en gryde ved svag varme, til de er møre. Lad kompotten afkøle helt.
- Rul mørdejen ud til en firkant med en tykkelse på 5 mm på et meldrysset stykke bagepapir, og træk det over på en bageplade. Smør mørdejsbunden med jordbærkompot.
Kokostopping
- Tænd ovnen på 200°.
- Hak chokoladen fint, og rør den sammen med smør, sukker, æg og kokosmel.
- Fordel kokosblandingen oven på jordbærkompotten, og bag kagen i ovnen i ca. 20 minutter, til kokostoppingen er gylden.
- Lad kagen afkøle let på en bagerist, og skær herefter kagen i små snitter.