Kager

Svampet chokoladekage med nøddekarameltopping

Fyld en springform med den lækreste, svampede chokoladekage med karamelliseret topping af fudge, hasselnødde- og mandelflager – du får den nemme opskrift her!
af Gitte Heidi Rasmussen. 22.05.2023 Foto: Columbus Leth.
Chokoladekage med karameliseret topping af nødder og fudge
12 personer

Ingredienser

  • 110 g mørk chokolade
  • 150 g smør
  • 1 spsk. rent kakaopulver
  • 1 vaniljestang
  • 200 g sukker
  • 125 g marcipan
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1½ tsk. bagepulver
  • ½ dl mælk
  • 1 springform, 25 cm i diameter

Nøddekarameltopping

  • 75 g smør
  • 125 g brun farin
  • ¾ dl lys sirup
  • 4 cl piskefløde
  • 40 g hasselnøddeflager
  • 40 g mandelflager
  • 75 g karamelfudge i små tern, f.eks. fra mærket Odense

Sådan laver du chokoladekage med nøddekarameltopping

  1. Tænd ovnen på 170° varmluft. Hak chokoladen groft.
  2. Smelt smørret i en gryde ved lav varme. Rør chokoladen i, til den er helt smeltet. Tilsæt kakaopulver, og rør det godt sammen.
  3. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk sukker, vaniljekorn og æg sammen til en luftig æggemasse i en skål med en elpisker.
  4. Riv marcipanen i, og pisk det hele godt sammen, til dejen har en luftig og cremet konsistens.
  5. Sigt mel og bagepulver i dejen, og rør mælk og chokoladesmørblandingen i.
  6. Fordel dejen i en smurt springform. Bag dejen i ovnen i ca. 30 minutter.

Nøddekarameltopping

  1. Skru ovn-varmen op til 200° varmluft. Bring smør, brun farin, sirup og fløde langsomt i kog i en gryde under omrøring.
  2. Tag gryden af varmen, og rør hasselnødde- og mandelflager i.
  3. Tilsæt fudge, og rør karamelmassen godt sammen. Fordel den over kagen i et jævnt lag, og bag kagen i yderligere 10 minutter, til toppingen er karamelliseret. Lad kagen afkøle i formen.