Se også
Konfekt
Snebolde med bounty
Lad sneen dale indendørs, og fyld konfektskålen med snebolde, der foruden at smage himmelsk er rigtig lette at lave. Få opskriften her!
af Gitte Heidi Rasmussen.
20.09.2022
Foto Columbus Leth.
30 stk
Ingredienser
- 250 g kokosmel
- 2 spsk. vaniljesukker
- 1 dåse kondenseret mælk
- ¼ dl Malibu-rom eller hvid rom
- 250 g hvid chokolade
- 100 g kokosmel
Snebolde med bounty
- Rør kokosmel og vaniljesukker sammen med kondenseret mælk i en skål. Smag til med Malibu-rom, og dæk skålen med husholdningsfilm. Lad kokosmassen hvile i køleskabet natten over.
- Rør kokosmassen godt sammen, og tril den til ca. 30 små kugler. Fordel dem på et skærebræt, og lad dem hvile i køleskabet i yderligere 1-2 timer, til de er kolde og faste.
- Hak chokoladen, og smelt ⅔ i en skål over vandbad, til temperaturen er ca. 40° (brug et sukkertermometer). Rør halvdelen af den smeltede chokolade sammen med den hakkede chokolade, så temperaturen når ned på 26-27°. Tilsæt resten af den smeltede chokolade under omrøring, til temperaturen når op på 29-30°. Dyp kokoskuglerne i den tempererede chokolade, vend dem straks i kokosmelet, og servér.
TIP: Er du lidt utålmodig, kan du altid lade kokoskuglerne hvile i fryseren i 30 minutter i stedet for 1-2 timer i køleskabet.