Fisk og skaldyr

Nigiri

Lavet med laks og tun
af Karina Demuth / Foto: Civa og Zvardon m.fl. 25.11.2008

10-12 stk.

2 dl sushiris
2½ dl vand
2 spsk sushi-zu (færdigblandet sushieddike) eller 2½ spsk. sushi-vineddike blandet med en smule sukker og salt
100-150 g laksefilet og/eller sushitun (køb det hos fiskehandleren og gør opmærksom på, at det skal anvendes til sushi)
Lidt wasabi

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tilbehør:
syltet ingefær, wasabi og soja

Skyl risene indtil vandet forbliver klart. Kom ris og vand i en gryde med tætsluttende låg. Bring vandet i kog og lad det koge ved middel varme i ca. 12 min. Lad risene trække i 10 min. under låg. Afkøl risene i en stor skål. Rør forsigtigt rundt i risene med en træspatel. Tilsæt sushi-zu og rør rundt. Skær laks og tun i tynde, aflange skiver på skrå. Fordel en smule wasabi på stykket. Form en klump ris på størrelse med en bordtennisbold til en afl ang bolle med afrundede ender. Læg fiskestykket oven på risklumpen med wasabien nedad. Server syltet ingefær, wasabi og soja til.

CRÉMANT TIL SUSHI

Tunen og laksens rene smag kalder på en let vin med en god frisk syre. Samtidig må der gerne være et strejf af noget sødme og krydderi, der kan matche det salte og kraftigt smagende tilbehør af soja, syltet ingefær og wasabi. Et elegant valg er en Crémant, hvis fine perler vil rense munden mellem bidderne.