Mad

Pas på de nordiske råvarer

At gå i skoven og indsamle råvarerne til aftenens middagsmåltid kan være en farlig affære, hvis man ikke har sat sig godt nok ind i, hvilke planter der er giftige, hvilke, der skal behandles på en bestemt måde for at kunne spises osv.
af Charlotte Riparbelli, Foto: Henrik Bjerg 27.08.2013

At gå i skoven og indsamle råvarerne til aftenens middagsmåltid kan være en farlig affære, hvis man ikke har sat sig godt nok ind i, hvilke planter der er giftige, hvilke, der skal behandles på en bestemt måde for at kunne spises osv.

Noma gør det og mange andre nytænkende kokke gør det. Går ud i de nordiske skove og samler råvarer ind til aftenens gourmetmenuer. Og dejligt smager det, hvis man vel og mærke har styr på, hvad der er godt, og hvad der bestemt IKKE er godt. For desværre er det ikke alle planter, der er sunde og gode. En del er også giftige eller kan nemt forveksles med andre giftige planter, som det fx er tilfældet med ramsløg. Derfor kan vi kun opfordre vores læsere til, at man sætter sig godt ind i, hvilke planter eller plantesorter, man skal holde sig langt væk fra eller hvordan de skal behandles for at være egnet til føde. Det gælder svampe, det gælder bær som fx hyldebær, der skal varmebehandles for ikke at indeholde gift, og det gælder bregneskud, som efterhånden er at finde i en del opskrifter på nettet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Desværre har Mad & Bolig i en artikel på bt.dk den 23. marts i år opfordret sine læsere til at gå i skoven og indsamle bregneskud uden at være præcise nok i vores anbefaling af at bruge bregneskud. Det skal vi beklage. Når vi alligevel gør det, er det fordi bregneskud flere steder i verden er en delikatesse og bliver brugt på restauranter som fx bl.a. Noma, Men en bregne er ikke bare en bregne. Nogle er spiselige, hvis man ved, hvordan man skal anvende dem. Andre bregner er giftige. Desværre kan bregner være svære at kende forskel på, og derfor skulle vi nok have præciseret, at det er sådan det forholder sig.