Fisk og skaldyr

Pocheret havørred

Serveret med hjemmelavet linguini
af Lone Bolther Rubin / Foto: Birgitte Godsk11.02.2009

(4 personer)

4 stykker filet af havørred
3 dl gulerodsjuice
2 porrer
100 g sukkerærter
Brøndkarse

Selleripuré:
300 g selleri
1 dl fløde
Salt og hvid peber
Citron

Hvidvinssauce:
2 små skalotteløg
1 dl hvidvin, gerne Gewurtztraminer
1 dl kyllingefond
4 dl fløde
Smør
Purløg
Salt og peber

Kandiserede gulerodsstrimler:
1 gulerod skåret i lange tynde strimler
1 cl vand
20 g sukker

Linguini:
250 g pastamel
3 æg
1 spsk. mælk
1 spsk. olivenolie
Persille

Selleripuré:
Skær selleri i små terninger og kog dem helt møre i vand. Hæld vandet fra og blend med fløde. Smag til med salt og peber og lidt citron. Gulerodsstrimler: Giv de tynde gulerodsstrimler et let opkog i vand og sukker og bag dem i ovnen ved 130°, til de er sprøde. De kan opbevares mørkt og køligt. Hvidvinssauce: Hak løgene fint og kog dem ind i hvidvinen. Tilsæt fond og kog op. Dæmp varmen og tilsæt fløde. Si saucen og smag til med smør, purløg, salt og peber.

Linguini:
Ælt alle ingredienserne til en blød dej. Kør det gennem pastamaskinen og kog i saltet vand. Rul pastaen sammen i små ensartede, aflange ruller og server til fisken. Fisk med tilbehør: Pocher ørredfileter i gulerodsjuice cirka 10 min. Fisken skal være fast. Snit porrerne og damp dem i smør. Snit sukkerærterne i tynde skiver og blancher hurtigt i vand, inden de blandes med frisk brøndkarse. Anret fisken ved siden af selleripuré oven på porrer og hvidvinssauce. Top op med sukkerærter og brøndkarse og pynt med de kandiserede gulerodsstrimler.

Læs også:
Romantisk gastronomi i Dubai

Hvilken vin passert til denne fiskeret?
- Få svaret i denne video

Sponsoreret indhold