Grønt

Hindbærsalat med estragon-creme og fennikel

En let og lækker salat med smag af sommer
af Anita Klemensen Foto: Anders Schønnemann 7.08.2010

Fennikel:
2 fennikler
1 spsk. olivenolie
1 spsk. hindbæreddike
1 spsk. vindruekerneolie
lidt salt
hvid peber
citronsaft
200 g hindbær
12-16 mandler
Estragoncreme:
1 dl cremefraiche 38 %
½ dl mayonnaise
1 tsk. sennep
1 tsk. citronsaft
1 tsk. sukker
3 stilke estragon
en anelse fintrevet engelsk lakrids Vask og rens fenniklerne. Snit toppen i ultratynde skiver (gerne på et mandolinjern) Mariner topskiverne i olivenolie, hindbæreddike og lidt salt. Skær resten af fenniklerne i 1 cm tykke skiver. Pensl skiverne med vindruekerneolie og grill dem møre. Drys med salt, hvid peber og få dråber citronsaft . Tjek at alle hindbær er klar til at spise. Rist mandlerne på en tør pande og hak dem. Rør cremefraiche, mayonnaise, sennep, salt, sukker og citronsaft sammen til en ensartet masse og smag til. Kom de lune skiver af grillet fennikel i bunden af et fad eller på 4 tallerkener og de sprøde marinerede skiver på toppen.
Sæt små toppe af estragoncremen på og drys med de ristede mandler og hindbær og evt. friske estragonblade samt revet engelsk lakrids.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.