Lav dine egne snackstænger
25 g gær
1/2 l vand
100 g smør, blandes sammen.
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
400 g grahamsmel
400 g hvedemel
100 g boghvedeflager, røres i.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, læg bagepapir på 3 - 4 plader. Tænd ovnen på 200 grader.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Stængernes længde er som den korte side af pladen.
Drys mel på bordet og del dejen i flere kugler ( dejen kan gemmes til næste dag )
Rul en kugle meget tyndt ud på bordet. Brug en spartel af hård plast ( Fås i Panduro Hobby ved bolsherne ),
Skær kanten af foroven og forneden, skær strimler ca. 1 cm bred, skub spartlen ind under dejstrimlen og løsne den. tag i begge ender og sno, som din Mormor vred en karklud. Læg strimlerne tæt på pladen så der kan være mange, drys med havsalt.
Bag dem i ca. 10 - 13 min. De må ikke være lyse og bløde, men hårde og sprøde, lad dem køle af på en rist.
Kom forsigtigt så mange i posen , så den kan stå af sig selv.
Til gave skal de helst være friskbagte, men ellers holder de fint en uges tid
Byt boghvedeflager ud med hvedeklid,( drys da ikke med salt) , så gir det en anden smag.
Køb lidt ind hos din grønthandel og gem de brune poser. Fold kanten lidt ned, skriv opskriften på posen med en flot og tydelig håndskrift, vikel snor om posen, med en lille sløjfe foran.
Med denne spiselige blomst, gør du ikke kun værtinden glad, men også de sultne gæster.