OPSKRIFT | Salat med grillet æble og gedeostebrød
Gedeost smager ekstra skønt efter en tur i ovnen. Foretrækker du en mildere ost, kan du bruge brie.
Salat med grillet æble og gedeostebrød
Antal personer: 4
Tid: 30 minutter
Ovntid: 8 minutter
INGREDIENSER:
- 2 hjertesalater
- 1 bakke blandede salater
- olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- 2 æbler
- 1 rødløg
- 45 g pinjekerner
Gedeostbrød:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- 2 grove baguetter
- 1 rulle frisk gedeost
- 1 spsk. olivenolie
- 2 spsk. flydende honning
- 3 stilke timian
FREMGANGSMÅDE:
Skyl hjertesalaterne, og skær det nederste stykke af stokken. Skær salaterne i kvarter på langs. Skyl og tør salatskuddene, og vend dem sammen med hjertesalaterne. Dryp med 1 spsk. olie, og krydr med salt og peber. Skyl æblerne, og skær dem i både. Pensl æblebådene med lidt olie, og steg dem på en (grill)pande i 2 minutter på hver side. Pil rødløget, og skær det i smalle både. Rist pinjekernerne på en tør pande, til de er gyldne. Bland æbler, rødløg og pinjekerner med salaten, og anret salaten på 4 middagstallerkener.
Gedeostbrød:
Skær brødet i grove stykker, top med skiver af gedeost, og læg dem på en bageplade. Dryp brødet med olie og honning, og drys med timianblade. Rist brødet i en 180° varm ovn i ca. 8 minutter. Servér sammen med salaten.