Grønt

Syltede grønne jordbær

Pluk de friske grønne jordbær, sylt dem og nyd smagen af syltede grønne jordbær i knasende salater, til saftigt fjerkræ eller til koldt kød.
Af Mikkel Karstad / Foto: Anders Schønnemann 13.06.2016

Hvis du gerne vil bevare lidt sommerstemning til de mørke vinterdage, så er den her opskrift på syltede grønne jordbær perfekt. De syltede jordbær kan holde sig i 5-6 måneder uåbnet på køl. Åbnet kan de holde sig i 15- 20 dage. De syltede jordbær er gode i salater, som tilbehør til pølse, skinke, koldt kød og fjerkræ. Spis fx dine syltede grønne jordbær til denne kyllingeret!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Syltede grønne jordbær med laurbær, sort peber og bronzefennikel

1 stort sylteglasDet skal du bruge til syltede grønne jordbær:
  • 1 kg grønne jordbær
  • 1 l god æblemost
  • 2 dl æbleeddike
  • 15 hele sorte peberkorn
  • 5 stilke bronzefennikel
  • 10 fennikelfrø
  • 7-8 laurbærblade
  • Atamon
  • 1 stort sylteglas
Sådan laver du syltede grønne jordbær:
  1. Skyl jordbærrene i koldt vand, læg dem i en sigte, og lad dem dryppe godt af.
  2. Hæld æblemost, eddike og krydderier i en gryde, og bring det i kog.
  3. Skyl glasset med Atamon, og fyld de grønne jordbær i. Hæld den varme æblemostlage i glasset, så det dækker jordbærrene, luk glasset til, mens lagen er varm, og sæt glasset på køl.
  4. Lad jordbærrene sylte i 2-3 uger, inden de skal spises.

Prøv også vores gode opskrifter med rabarber ...