Grønt

Taglagte kartofler

Servér de taglagte kartofler separat, så anretningen bliver så enkelt som mulig.
af Marie Melchior Foto: Betina Hastoft 5.11.2012

Tilbehør til 6 personer

800 g jævne kartofler
50 g smør + 1 spsk smør til formen
havsalt
4-5 rosmarinkviste

Prøv også: Lækker aftensmad - få inspiration til en gæstemiddag her

Smør en bradepande på 20 x 26 cm med smør. Skær kartoflerne i tynde skiver på et mandolinjern (ca. 2-3 mm). Smelt smørret, og hak rosmarinen. Tænd ovnen på 200°. Læg et lag kartofler i bradepanden, og pensl med smør. Drys med lidt havsalt og hakket rosmarin. Gentag proceduren til der ikke er flere kartofler.
Bag kartoflerne 25-30 min., indtil de er gyldne og sprøde. Vend kartoflerne ud på et fad og server dem til andebryst og sauterede grøntsager.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tip! Du kan også lave kartoflerne i portionsanretninger. Brug små alu-forme eller andre ovnfaste forme.

Se hele den lækre mortensaften-menu her