Smagen af dansk sommer
RØGET MAKREL MED SOMMERSALAT (4 pers.)
1 røget (eller fersk) makrel
Sommersalat:
100 g rygeost
150 g cremefraiche
½ dl fløde
citronsaft
salt og hvid peber
Desuden:
¼ agurk
8 radiser
¼ lille skalotteløg
2 stængler blegselleri
Tilbehør:
sprødristet rugbrød
Køb makrellen røget eller ryg den selv: Kom lidt rygesmuld i en bradepande og læg en rist over, så den ikke rører smuldet. Sæt pladen på komfuret og lad det begynde at ryge. Kom makrellen på risten og dæk med stanniol. Lad makrellen ryge i 7-10 minutter alt efter størrelsen. Lad makrellen afkøle let og pluk den i passende stykker.
Krydr med salt og hvid peber.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Rør rygeost og cremefraiche sammen og tilpas konsistensen med fløden. Smag til med salt, hvid peber og citron.
Skræl agurken og skær den og blegsellerien i små terninger. Snit løget helt fint. Vask radiserne og skær dem i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Vend alt i rygeostecremen og smag til igen.
Anret sommersalaten med den lune eller stuetempererede røgede makrel på toppen og pynt med karse og sprødt rugbrød.
Prøv også:
med vanille-
creme og sprød
makronLilli Thomsens
gulerodskageKartoffel og let-
røget bacon