Danskernes kost og ernæring er ikke længere begrænset til "mormor mad" men er i dag præget af mange forskellige eksotiske retter og sund mad. Vi tilbereder og spiser i højere grad den mad, vi smager under vores rejser og bruger mange forskellige krydderier, når vi er masterchef i køkkenet.
Krydderier er sundhedsfremmende
Krydderier er sunde og vigtige i din kost og ernæring. De tilfører maden en palet af forskellige appetitvækkende duft-, smags- og farvestoffer.
Men krydderier sætter ikke kun gang i dine smagsløg. De sætter også gang i blodomløbet og har en sundhedsfremmende virkning, og det er undersøgt og bevist. Krydderier virker især fremmende på fordøjelsen af fedt og hjælper med at sætte forbrændingen i vejret.
Der findes også stoffer i nogle krydderier, der påvirker dit hormonsystem og skaber et forbedret forsvar mod naturlige og menneskeskabte giftstoffer i maden og miljøet.
Ingefær og bukkehorn mod hjerteanfald
Krydderier som ingefær og bukkehorn kan, ifølge undersøgelser foretaget af to danske og indiske forskere, dr. Krishna Srivastava og dr. Tariq Mustafa fra samfundsmedicinsk institut i Odense, beskytte mod hjerteanfald. Især hos personer med diabetes eller sygdomme i hjertets kranspulsårer.
De to læger har dokumenteret, at ingefær faktisk har en meget reel virkning på forskellige former for gigt. Dr. Mustafa' egen svigerfar i Canada, der nærmest var blevet invalideret af gigt i ankler og led, tog ingefær 3-4 måneder efter, at gigten var blevet konstateret, og han er i dag symptomfri.
Bruger du krydderier i din kost og ernæring, forkæler du altså ikke kun ganen, men forbedrer samtidig også dit helbred.
Læs om 10 vigtige krydderier nedenfor, som har hver deres helbredende effekt og se ISABELLAS sunde madopskrifter med krydderier
Krydderier er sunde - læs om 10 helbredende krydderier


Chili er verdens
stærkeste og mest udbredte krydderi. Den er stærkest i frisk tilstand og bliver
mildere, når den koges eller knuses. De mest anvendte chili er den grønne, som
bruges frisk og den røde, der bruges i tørret form.
Chili indeholder
capsaicin, som siges at kunne bedre blodcirkulationen og forebygge blodpropper, og forebygge mavesår ved at dræbe bakterier og regulere
kolesterol i blodet. Få vores opskrift på Spicy kylling her.


Marco Polo bragte
ingefærroden med tilbage til Europa. I madlavningen
bruges både tørret og frisk ingefær, og næsten alle karryopskrifter indeholder finthakket ingefær, som blandes med de andre ingredienser.
Det aktive stof i
ingefær er gingerol, som man mener påvirker blodtrykket og er smertestillende. Forskere
har dokumenteret, at ingefær har en meget reel virkning på forskellige former
for gigt. Ingefær kan også
bruges mod bevægelsessygdomme som køresyge og søsyge. Få vores opskrift på Græskarsuppe med ingefær her.


Kanelstænger er
soltørret inderbark fra kaneltræet, som ruller sig sammen, når de tørrer.
I Indien er det
udbredt at svitse et stykke kanelstang, hele nelliker og hele sorte peberkorn
sammen med løg og ris.
Kanel kaldes
livets krydderi og reducerer den stigning,
der sker i blodsukkerniveauet efter et måltid. Få vores lækre opskrift på braiseret lammebov med kanel her.


Gurkemeje har en
blændende gul farve og en let bitter lugt og smag og tilhører ingefærfamilien.
Det er det krydderi, som giver karry dens farve.
Gurkemejeroden
har antioxidante egenskaber og er i stand til at forhindre dannelsen af de
vævsskadelige frie radikaler. Specielt de lipid-peroxider, som er skyld i
kredsløbssygdomme.


Kardemomme er
frugten af en plante, som tilhører ingefærfamilien og stammer oprindeligt fra
det sydlige Indien.
Kardemommekapsler
bruges i madlavning og er en vigtig ingrediens i den indiske krydderblanding
'garam masala' og populær i boller og andet bagværk. Krydderiet passer godt
sammen med ingefær, nelliker, safran og kanel.
Tyg kardemommefrø
mod dårlige ånde. De er også nyttige ved oppustethed, dårlig fordøjelse og
hovedpine. Få vores lækre opskrift på karrykrydret svinemørbrad med kardemomme her.


Koriander er en
urgammel dyrket plante fra Orienten, som blev bragt til Nordeuropa af de
romerske legionærer.
Krydderiet indgår
i de fleste indiske karryblandinger. Det har en frugtig smag og minder om
bergamot, citron og salvie.
Tygget korianderfrø virker appetitstimulerende
og fordøjelsesfremmende og mildt beroligende. Få vores lækre opskrift på saltbagt laks med friske koriander her.


Peber findes som
grøn, sort og hvid peber, der alle kommer fra den samme plante, Piper Nigrum. Grøn peber er den
umodne frugt, der har ligget i saltlage, sort peber er den umodne, uskallede
frugt, mens hvid peber er den modne, afskallede frugt, udvundet af plantens
røde bær, som efter høsten afbleges.
Sort peber øger
kroppens evner til at optage stoffer, stimulerer sindet og giver udholdenhed. Få vores lækre opskrift på drumsticks kyllinglår her.


Spidskommen ligner
almindelig kommen, men smager helt anderledes. Krydderiet bliver brugt hele
eller malede, ligesom koriander. Svits frøene
et par minutter på panden, inden du maler dem.
Spidskommenfrø er beroligende, især ved kolik (tarmkramper). Få vores lækre opskrift på 3 små forretter her.


Der findes gule, brune og sorte sennepsfrø. I Indien
bruger man de brune frø, som man svitser i olie inden den tilsættes en ret.
Frøene har en nøddeagtig aroma, når de svitses.
Sennepsfrø styrker generelt organismen
og forbedrer tilstanden i mave, lever og tarmkanalen, og styrker på den måde
legemets modstandskraft.


Bukkehorn er små,
hårde gulbrune frø med en let bitter aroma, som giver karrypulver den
karakteristiske smag. Svits hele frøet
i starten af madlavningen sammen med gule løg og andre krydderier.
De gamle ægyptere
brugte bukkehorn både som krydderi og medikament. Hele bukkehornsfrø forbedrer fordøjelsen, og bukkehornsfrø og -pulver
normaliserer kolesterol og blodsukker.