Tips og tricks

Bageudstyr til den perfekte kage

af Nanna Louise Post Larsen 17.11.2015
Foto: Columbus Leth
Hvad enten du er rutineret bagemester eller glad amatør, er det alfa og omega for kagens smag og udtryk, at du har det rette bageudstyr. Se med her, hvor vi har samlet det grej, der sikrer dig et knivskarpt resultat hver gang!

Bageudstyr til den perfekte kage

At bage en flot kage koster masser af tid og tålmodighed, og det er ikke altid, at det forventede resultat viser sig i første forsøg. Foruden et godt bagegen, er der andre faktorer, der spiller ind på resultaterne af dine anstrengelser i bagehjørnet, og det er bl.a. dit bageudstyr.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

8 gode bagehjælpere

Der er efterhånden så meget bageudstyr på markedet, at det kan være en uoverskuelig opgave at gennemskue, hvilke der reelt gør en forskel og dermed er værd at investere i. Men vi har efterhånden testet os igennem de fleste, og nu vil vi dele ud af vores erfaringer!

Nedenfor har vi samlet 8 af vores bedste bageudstyr, som vil forvandle din tid i det søde køkken til en leg og hjælpe dig godt på vej til et sandt kagemesterværk!

# Non-stick på spray

Sprøjter du din bageform med denne Bake Easy-spray, inden du hælder dejen i, vil frigørelsen af din færdigbagte kage forvandle sig til en leg. Bake Easy-sprayen kan anvendes til alle bageformer- og plader og al slags bagværk. Køb den her!

# Geniale bagebånd

Med smarte bagebånd kan du undgå, at dine kager sprækker, bages uens eller hæver for meget op, imens de er i ovnen. Det eneste, du skal gøre, er at fugte båndet med koldt vand og placere det udenpå din bageform. Køb båndene her!

# Høj springform

Med en høj springform med en mindre omkreds end de sædvanlige kan du skabe en smuk, høj kage, der vil stjæle dine gæsters opmærksomhed med det samme. Køb den her!

# Neutral kagefolie

Er du vild med lagkage eller cheesecake, så kender du sikkert kagefolie ganske godt. Det praktiske folie anvendes nemlig på indersiden af din springform eller kagering, inden du samler din kage, så kagens lag holdes adskilt, og kagen får imponerende knivskarpe kanter. Folien kan også bruges til chokoladedekoration og kan vaskes og bruges igen og igen. Køb kagefolien her!

# Røreskål til temperering

Denne fine røreskål af rustfri stål er især velegnet til smeltning af bl.a. chokolade og glukosesirup over vandbad. Skålens praktiske ører får røreskålen til at hvile på grydens kant og skaber stabilitet og kontrol ved tempereringen. Køb den her!

# Genial paletkniv

Hvad enten du er mesterbager eller glad amatør, er det ikke til at komme uden om en god paletkniv i køkkenbeholdningen. Paletkniven kan bruges til tusind ting og er bl.a. genial til at smøre kagebunde ud, vende pandekager eller smøre creme op for at sikre, at kagen får en smuk og ensartet overflade. Denne paletkniv har et praktisk knæk i spaden, som gør den nem at anvende i en dyb springform eller bradepande. Køb den her!

# Chokoladegafler

Med praktiske chokoladegafler har du et godt tag på pynten til din kage, så du kan placere det med nøjagtighed. Desuden gør chokoladegaflerne det nemt og enkelt at overtrække konfekt, frugt eller pynt til dine kager. Køb sættet her!

# Rotérbar kageopsats

En rotérbar kageopsats giver dig fuld kontrol, når din kage skal pyntes. Dermed kan du let dreje kagen, imens dekorationen skrider frem, og undgå en dårlig arbejdsposition. Køb den her!