Mad

WEEKEND BREAKFAST KIT | Den rå

Morgenmad din hjerne og hud vil elske. Ugens morgenmadskit er en cremet smoothie lavet på A38 og chia-grød med friske blåbær
af Shirley Nordenskiold og Rebecca Aller 19.05.2016

Blåbær, ingefær og chia-frø er guf for din hjernes måde at fungere på - og din hud bliver smukkere.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Farverig og smagfuld salat der mætter

Her får du to opskrifter, hvor det bedste fra naturen er bevaret, så der er flest mulige næringsstoffer, mineraler, fibre og andre gode sager til dig og din krop.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Smoothie med A38, skyr, æblemost, ingefær, vanilje, blåbær, lime og valnøddeolie

Portion: 1 person

Ingredienser:

  • 1 dl A38 – 3,5 %/sødmælksstyrke
  • 1 dl skyr
  • 1 dl ufiltreret æblemost
  • 1 tsk fintrevet ingefær
  • 1⁄4 stang vanilje
  • 125 g blåbær eller brombær
  • 2 tsk valnøddeolie
  • isterninger
  • 1 lime

Fremgangsmåde:
Blend A38 med skyr, æblemost, ingefær, vanilje, blåbær, olie og isterninger, og smag til med lime.

Smoothien får med valnøddeolien et ernæringsmæssigt omega-3-fedtsyreløft og dermed et tryk mere på den antiinflamma­toriske speeder. Det strejf af god smag, som denne olie også giver, hænger rigtig godt sammen med smagene i øvrigt i denne smoothie: ingefær, æble, lime, vanilje og bær. Har du ikke valnøddeolie, så tag en lille håndfuld valnødder til smoothien.

Opskriften er fra bogen ”Den store antiinflammatoriske kostguide” af Martin Kreutzer og Anne Larsen. Bogen kan købes HER

Chia-blåbær-grød

Portioner: 2 personer

Ingredienser:

  • 5 spsk. chiafrø
  • 4 dl ris-, hampe- eller sojamælk
  • 1 spsk. vaniljepulver
  • 80 g blåbær
  • kokoschips
  • revet skal af en halv økologisk citron
Fremgangsmåde:

Sæt chiafrø i blød i mælken i mindst en time eller natten over i køleskab.
Bland med vaniljepulver, og pynt med blåbær, kokoschips og citronskal.

Opskriften stammer fra bogen ’51% Raw – Halvrå powerfood, som gør dig levende’ og kan købes online HER

LÆS OGSÅ:WEEKEND BREAKFAST KIT | De kolde drikke

nyhedsbrev