Humlebien: Alt hvad du skal vide

Den buttede humlebi er lige så nyttig i haven, som den er hyggelig at se på. Det er ganske let at gøre haven mere indbydende for den lådne brumbasse.

Onsdag, 18. april 2018 - 12:34 - af Mette Iversen. Foto: Frank Kirkegaard, Tina Brok Hansen, Jytte Boch og Lena Staal.

Hvis du er sådan et havemenneske, der sætter pris på at sætte tænderne i en saftig, hjemmedyrket tomat, så husk lige at sende humlebien en venlig tanke næste gang. Humlebien har nemlig haft en betydelig finger med i spillet, da tomatplantens gule blomst forvandlede sig til en solmoden grøntsag.
 
Som det eneste insekt kan humlebien bestøve tomatplanter effektivt. For tomatblomsten kræver en bestøver, som kan ryste støvknapperne godt og grundigt for at vriste pollen ud, og det kan humlebien. Det buttede, lodne insekt bider fat om støvknapperne med sine stærke kindbakker og ryster med hele kroppens vibrationer støvknappen som en peberbøsse. 
 
Tomaterne er langtfra det eneste, du kan takke humlebien for. Som en uundværlig medhjælper i haven hjælper den med at bestøve æbletræer, hindbærbuske, krydderurter og grøntsager i køkkenhaven. 
 

Tungens længde skiller dyrene

Med sin tredelte krop prydet af gule, sorte eller brune striber ligner humlebien en større og mere langhåret fætter til honningbien, som den da også er i familie med. I Danmark lever 29 forskellige arter, hvoraf 17 regnes for almindelige. De mest udbredte er jordhumle, stenhumle og agerhumle. Vist kan den stikke, men er ikke aggressiv, typisk vil humlebien stikke af fra en trussel. 
 
Humlebien lever udelukkende af pollen og nektar, som den suger op med sin tunge, hvis udformning er afgørende for, hvilke blomster dyret søger. Humlebier med en lang tunge er specialiserede i at samle fra planter med dybe tragte ind til nektaren, fx ærteplanter, fingerbøl, lupiner og kulsukker, som er livsvigtige for de langtungede humlebier.
 
Arter med korte tunger er ikke så kræsne og kan endda finde på at gnave sig vej ind til nektaren på blomster, hvor tungen ikke rækker. Det forklarer synet af akeleje- og kulsukkerblomster med huller i siden og kaldes nektarrøveri, fordi humlebien suger uden at bestøve.
 
Pollen samler humlebien i kurve på bagbenene. På vej ud af boet vil humlebiens tynde ben være synlige, mens den på vej tilbage efter en rundtur i blomsterne ser ud, som om den har tykke, gule overtræksbukser på. 
 

Hvert år begynder livet på ny

Humlebier er heldigvis så store og fredsommelige, at du, hvis du har tid til at sidde roligt i en havestol, nemt kan studere dem. Tidligt på foråret vil du måske lægge mærke til en dvask dronning, der efter en lang vinter knap har kræfter til at flyve, men sunder sig mellem kronbladene på en krokus. Her tanker dronningen op, inden hun går i gang med at lede efter et passende bo.
 
Jordboende humlebier søger efter forladte musereder, sprækker under sten, huse og haveskure eller en urtepotte med bunden i vejret, mens andre arter holder øje med huller i træer, forladte fuglekasser eller tætte nåletræer. 
 
Når dronningen har fundet et passende hjem til at grundlægge en koloni, begynder hun at modellere en krukke af voks, som fyldes med honning. Næste projekt hos nybyggeren er at forme kugler af pollen overtrukket med voks, og inde i kuglerne lægger dronningen sine æg befrugtet med lagret sæd fra sidste sommer. Æggene klækkes, larverne æder og forpupper sig, og snart står første hold kvindelige arbejderbier klar til tjeneste. 
 
Arbejderne samler nektar og pollen og passer de næste kuld larver. Når kolonien er stor nok, koncentrerer dronningen sig udelukkende om æglægning. I løbet af sæsonen begynder dronningen også at lægge æg til hanner og nye dronninger, som flyver bort for at parre sig. Og når en ung dronning har sikret sig sæd, går hun i vinterhi, selvom det stadig er sommer. Alle koloniens andre bier dør i efteråret. Men foråret efter dukker dronningerne op fra vinterhiet under jorden, og livet begynder på ny.
 

Kan lugte andres fodaftryk

Holder du øje med en humlebi på jagt efter nektar og pollen, vil du måske bide mærke i, at dyret viger uden om visse blomster, mens den samler løs fra andre af samme slags. Forskning har vist, at humlebier sætter ”fodaftryk” i form af duftspor på blomster, de netop har besøgt, for at fortælle andre insekter, at bægret er tømt for nektar. Når andre humlebier ikke skal gå forgæves, sparer de kostbar og livsvigtig energi.
 

7 nemme tips til en bivenlig have

  1. Haven skal blomstre hele sæsonen. Når dronningen vågner fra sit vinterhi, er hun bogstaveligt talt lige ved at dø af sult. At komme i gang med at søge en rede kræver fast food omgående! Sørg for, at haven blomstrer allerede i det tidlige forår. Piletræer, krokus og andre blomstrende forårsbebudere står højt på ønskelisten. Sørg for, at restauranten af blomster er åben i hele flyvesæsonen fra marts til oktober. 
  2. Vælg humlebiens livretter. Humlebier går efter blomster, som gavmildt tilbyder dem nektar og pollen. Vælg traditionelle stauder frem for enårige forædlede sommerblomster, som indeholder mindre føde til humlebien. Vilde stedmoderblomster er populære maddepoter for humlebien, mens store forædlede udgaver har ”glemt” kunsten at producere nektar. Lobelia, petunia og begonia, som er avlet til hurtigt at fylde et farverigt blomsterbed, har sjældent meget spiseligt at byde på. Til gengæld vil humlebierne sætte stor pris på planter som kulsukker, nælde, brombær, ærteblomst, lupin, stokrose, lavendel, purløg, salvie, rosmarin, timian, slangehoved, fingerbøl, kløver, kællingetand og skabiose.
  3. Lad rådne træer stå. Groft sagt bygger humlebier rede på to måder: Over jorden eller under jorden. Til de typer, der bygger over jorden, er gamle, rådne træer og stubbe med huller og sprækker havens svar på et femstjernet hotel. Lad veterantræerne stå i haven.
  4. Haven må gerne rode – og brombærkrat er et hit. Yndlingsrådet til haveejere, som synes, de pukler for meget, er: Lad stå til. Drop at køre bunker af kvas på genbrugspladsen. Glem riven. Bunker af visne blade, som vinden har blæst ind under brombærkrattet, skal bare blive liggende. ”Rodebunker” er oplagte steder at bygge rede for en humlebidronning. 
  5. Slå ikke græsplænen for tit. Trimmede græsplæner uden blomster og andet ”ukrudt” er i madmæssig forstand som en gold ørken for humlebier. Så kløver og bellis i plænen, og lad planterne blomstre, inden du finder plæneklipperen frem. 
  6. Drop sprøjtegifte. Roundup og andre gifte mod ukrudt eller såkaldte skadedyr er lige så giftige for den nyttige humlebi. Lug med håndkraft, og brug naturlige midler mod fx bladlus.
  7. Byg et humlehotel. Humlebier bygger gerne bo et tørt og lunt sted med et lille indgangshul, der holder fjender ude. En redekasse til fugle, som har været brugt året før, vil en dronning sende lange blikke efter. Du kan selv lokke en dronning til at bygge i din have ved at lave et oplagt bo. En helt simpel løsning er at grave et lille hul i jorden og sætte en urtepotte af ler omvendt ovenpå. Men du kan også kaste dig ud i mere avancerede humlehoteller. Uanset hvor megen umage du har gjort dig med at bygge et indbydende humlehotel, er der dog ingen garantier for, at dronningen flytter ind.

Det rene vås

Historien om, at humlebien teoretisk set ikke kan flyve, fordi dens vinger er for små til at bære den buttede krop, er det rene vås. Hvis mennesket byggede en flyvemaskine med humlebiens proportioner, skulle vingerne rigtig nok være større for at bære kroppen. Men fordi humlebien kan dreje sine fire vinger i forskellige vinkler, bærer de mere effektivt – ligesom en helikopters rotorblade.
  

Læs mere om:

Læs også:

penisblomst