

Boliggalleri: Indret med glamourøs velour og elegant julepynt

Elegant og hyggelig stemning
Camilla van den Tempel pynter altid familiens hus nord for København til jul sammen med sine døtre, Sophia på 14 og Carolina på 10 år. – Pigerne er også kreative, så de kreerer altid en del ny pynt. Vi binder kranse, tænder lys og laver selv julepynt. Og så fjerner vi ting for at give plads til pynten. Og vi bruger levende lys på vores store juletræ, som typisk er et træ med store blålige kogler kaldet koreagran, fortæller Camilla van den Tempel. – Jeg ønsker at skabe en hyggelig stemning, der er enkel, sammenhængende og elegant, fortæller Camilla van den Tempel, som til daglig har meget travlt med sit interiørfirma Little Luxury Home.Gaver i samme stil
Boligen er en moderne villa på 258 kvadratmeter fordelt på to plan med en fantastisk udsigt over Øresund. – Min bedste tid på dagen er om morgenen, inden huset vågner. Da nyder jeg udsigten, lyset og havet, der ændrer sig minut for minut, fortæller Camilla van den Tempel. Huset er opført i 1994 i en stram arkitektur med mørke granitfliser på gulvene i nogle af rummene og lækre trægulve i andre. Væggene er i hvide og grå nuancer, der giver en rolig baggrund til de luksuriøse bløde stole og loungemøbler, der alle er polstret i velour i lækre mørke nuancer. Runde borde med ben af messing og plader af enten marmor eller glas står flere steder, og det gennemførte mørke look bliver kun brudt af enkelte hvide blomster, blommefarvede puder og grønne puder med guldprint. Selv julegaverne passer til interiøret.Kom med ind i boligen her:

Hvem: Camilla van den Teme, designer og indehaver af Little Luxury Home, Camillas kæreste Henrik og børnene Sophia på 14 og Carolina på 10 år.
Hvor: Moderne villa nord for København på 258 kvm i to plan. Huset er opført i 1994 og har udsigt over Øresund. Nord for København.
Stil: International hotelstil.

På halvmuren står et stort hvidt dekorationsrensdyr, som familien har taget med hjem fra Frankrig. Det bliver fremhævet af den grå væg i soveværelset, der gemmer sig i baggrunden. Fyrretræet på bordet er plantet i en glashurricane, der ligesom stolene er fra Little Luxury Home.

Fra stuen er der kig ud til spisekøkkenet, der også er indrettet med et rundt bord og bløde behagelige stole. Væg- og loftlamper er fra Little Luxury Home, ligesom bordet med grøn marmorplade og stolene. Bordlampen er fra Design by Us.

Skab den smukkeste dekoration af hvide urtepotteskjulere med forskellige løgblomster og hvide juleroser i. Stil dem på et bord med en lærkegren med hvid pynt på i midten. Potterne er fra Little Luxury Home.

Skab den smukkeste dekoration af hvide urtepotteskjulere med forskellige løgblomster og hvide juleroser i. Stil dem på et bord med en lærkegren med hvid pynt på i midten. Potterne er fra Little Luxury Home.


Fyld også sofamodulerne med overdådige puder i velour og med pailletter og guldprint. Lænestolen er designet af Tom Dixon. Puderne er fra Little Luxury Home. Billederne er af Marianne Remmer Christoffersen. Sofaen er fra Ikea, og Camilla van den Tempel har selv ombetrukket den med mørkeblå velour.

Et lille forkrøblet grantræ plantet i en glashurricane med messingdetaljer slår juletonen an. Rundt om ligger pynt og gaver fremme for stemningens skyld. I år er nogle af gaverne simpelthen den æske, der er bundet bånd om. Det er messingæsker fra Little Luxury Home, hvor de andre ting også stammer fra. Det grønne velourbånd er fra Stof & Stil.

Mal væggen bag sengen en mørk tone for en huleagtig og rolig effekt. En stor lampe af forskellige vintageglas med en dramatisk sort lampeskærm understreger stilen. Lampen er fra Design By Us. Seng, tæppe og puder er fra Little Luxury Home.

Nøgne grene med pynt i lyse toner og en håndfuld mørke glasvaser med spinkle kunstige blomster står samlet på et af Camilla van den Tempels runde borde med røgfarvet glasplade. Den udstoppede musvåge er en gave. Vaserne er fra Little Luxury Home.
Mere juleinspiration?
Kom med indenfor i det fineste julehjem i Gentofte!
