Når man træder indenfor i Louise Kappels kvistlejlighed på Christianshavn, er det som at tage på opdagelsesrejse. Boligen er fyldt med anderledes indretningsløsninger, selvbygger-projekter, arvegods og skønne ting håndplukket på loppemarkeder rundtomkring i verden.
Se også: Vintersmuk bolig med kærlighed til naturen
Vintage og loppefund i fokus
Alting i lejligheden har sin helt egen historie - hvad enten det er antik keramik, som Louise selv importerer fra Japan via sit firma Itoko, eller gamle emaljeskilte arvet fra familien på Bornholm. Både Louise og hendes mand Rune er passionerede genbrugstyper, og særlig Louise har et magisk blik for genbrug.
Parret har begge, fra barnsben, været med, når forældrene har været på loppemarkeder eller auktioner. Derfor har det altid været en helt naturlig ting for demat prøve at spotte gode loppefund og puste nyt liv i gamle sager. De går på loppemarkeder herhjemme og i udlandet, og Louise elsker at komme hjem med finurlige ting med en historie.
Louises 4 tips til vintage-stilen
- Føl dig aldrig dikteret af tidens look. Gå i stedet efter, hvad du selv synes er pænt, og shop med hjertet.
- Spring ud i selvbygger-projekter – det gør ikke noget, det ikke bliver perfekt. Det er kun charmerende med lidt skævheder, og så tilfører det noget helt unikt til din bolig.
- Afskriv aldrig ting for hurtigt, hverken hvad angår loppefund eller arvegods. Med tiden kan éns smag ændre sig, og pludselig kan du måske se noget særligt ved en ting, som du ellers har været ved at kassere.
- Bland og mix ting i forskellige stilarter som enkle japanske detaljer og danske loppefund i keramik. Det giver et personligt udtryk.
Læs også: Sådan lyser du vinterhaven op
Kom på besøg i den smukke kvistlejlighed i galleriet:
Smuk kvistlejlighed i gammel parfumefabrik


Ligesom det er tilfældet i køkkenalrummet, er der også i spisestuen loft til kip og et smukt, naturligt lysindfald. Teakbordet er et vintagefund, og stolene er gamle modeller fra Børge Morgensen.


Den gamle, rå fotolampe er et arvestykke fra Runes far, som familien er meget glade for - og som derfor har fået en central placering i boligen.


I den ene ende af lejligheden har Louise indrettet et kontor med et hjemmebygget skrivebord af overskydende gulvplanker. En orginal og helt igennem skøn idé!


I lejlighedens hems gemmer sig den yndigste hyggekrog. Rune har bygget den fine sofa, mens Louise har syet betrækket til puderne. Et vaskeægte gør det selv-hjørne!


Kaktusser og sukkulenter skaber grøn stemning i de dybe vindueskarme, hvor der - ligesom i de fleste andre af lejlighedens hyggelige kroge - også er plads til lidt keramik og loppefund.


Familien elsker at bo på Christianshavn, hvor de synes, der er en helt særlig stemning og et skønt byliv.


Familiens vasketøj bor i smukke afrikanske fletkurve i skønne farver.


... Og dem er der heldigvis masser af i den gamle parfumefabrik! Nyt og gammelt mødes på fineste vis i denne skønne krog af lejligheden.
Smuk kvistlejlighed i gammel parfumefabrik
Måske du også kan lide: Sådan fjerner du kalk fra din bruseniche