stue_tidslomme_indbyggede-skabe_lyseroede_skabe_garderobe
Lejlighed

Marie elsker art deco: Når du træder ind over dørtærsklen, bliver du sendt direkte tilbage til starten af 1900-tallet

af Stylesystemet. Foto: Ditte Capion/Artvaerk 18.10.2022
Art deco-stilen dominerer Marie Holms villalejlighed fra starten af 1900-tallet, for kogebogsforfatteren er fast tilhænger af at lade boligens alder bestemme indretningen.

Kærlighed til art deco

I mere end 22 år har kogebogsforfatter Marie Holm kaldt Nørrebro i København for sit hjem, men længslen efter mere plads og et stykke med grønt fik den lille familie til at søge mod en ganske særlig del af Amager.

− Vi kom fra det mest cool og hyggelige område på Nørrebro, og vi ville ikke ud til en forstad eller et trampolinkvarter, der ikke sagde os noget, fortæller Marie.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Familien fik nys om Ebers Villaby, og den sidste rest af tvivl forsvandt efter en gåtur blandt de gamle, bevaringsværdige herskabsvillaer, bare 50 meter fra vinbarer og populære madsteder på Amagerbrogade.

− Her fik vi både roen, det grønne område og byen helt tæt på, så da vi så villalejligheden her, var vi solgt, fortsætter Marie.

Faste farver går igen

Lejligheden ligger i en stor herskabsvilla fra starten af 1900-tallet, der deles med en anden familie, og den første måned bød på flere små renoveringer.

− Vi startede med at få vores gode snedkerven til at bygge et påklædningsværelse i et lille gennemgangsrum. Vi havde verdens mindste soveværelse før, hvor jeg kunne mærke mit tøj med tæerne, når jeg lå i vores seng, så det her føltes som luksus, siger Marie.

Parret valgte desuden at slibe og male alle køkken-fronterne og afhøvle og lakere samtligegulve i lejligheden. Og så kom der farver på alle vægge.

− Alt blev malet i vores yndlingsfarver. Dem har vi gjort os umage med at finde. Vi smører altid mange farveprøver op på væggen, inden vi maler, for at se, hvordan lyset præcis falder i rummet. Og så genbrugte vi også flere af farverne fra vores tidligere hjem. Det er så svært at finde farver. Når man først finder nogle farver, man virkelig elsker, er det bare med at holde fast i dem, siger Marie.

Art deco på væggene

Marie beskriver sig selv som lidt af en tingfinder, og hun elsker at gå på genbrugsjagt efter helt særlige loppefund til boligen. Især art deco-stilen fanger hendes blik, fordi den opstod i starten af 1900-tallet – ligesom hendes hjem.

− Generelt er jeg meget til alle mulige dimsedutter og smukke, gamle ting. Men jeg kan godt lide, at man indretter sig, så det passer til den alder, som ens bolig har, smiler Marie.

Det gælder også væggene, hvor familiens egen kunst hænger side om side med Maries seneste samlerhit.

− Midt i min jagt på møbler fik jeg pludselig et flip med gamle silkebroderier, der nu også hænger rundt omkring og giver art deco-vibes. Jeg synes, de er så fine, og jeg elsker at mikse dem ind med det øvrige på væggen.

Også møbler foretrækker Marie at finde brugt, for sådan understreger hun det tidstypiske look.

− Jeg synes, der er noget smukt i at bringe noget gammelt til ære og værdighed igen.

Kom indenfor i Maries art deco-hjem

koekken_teaktrae_murano_spisestue_groent-koekken_art-deco

Marie foretrækker at købe brugt, men messingstangen fra H. Skjalm P. er en undtagelse, der bruges til ophæng af køkkengrej på væggen. Teaktræsbordet og glaskuglependlen er vintage.

Hvem?

Marie Holm, kogebogsforfatter og madjournalist, samt hendes mand, filminstruktør Thorbjørn Christoffersen, og deres 15-årige søn Svend.

Hvad?

Villalejlighed på 170 m² i villaområdet Eberts Villaby på Amagerbro i København.

hylde-opbevaring-koekken

Nips og brugskunst samles i små enklaver for at give et ryddeligt indtryk. Af samme grund har Marie indrettet et hjørne af køkkenet med the, kaffe og keramik.

stue_vintage-sofaer_velour_30erstil_art-deco

Art deco-stilen får frit spil i dagligstuen, hvor Marie parrer sin veloursofa fra Dba med kulørte puder, lange gardiner fra Jotex og et vintage sofabord i glas.

spisestue_vintage-retro-tidslomme_art-deco

Køkkenet blev malet salviegrønt og indrettet med loppefund, da Marie Holm og familien flyttede ind i villalejligheden på Amager.

tidslomme_vintage_retro_bibliotek_bogreol_art-deco

I biblioteksstuen sættes en tyk streg under hjemmets dekadente art deco-stil med en tidstypisk lysekrone i glas og en rød veloursofa. Begge er loppefund, tilsat stemningsspredende, gulvlange gardiner fra Jotex og et vævet gulvtæppe fra Craft Sisters.

Tip: De gode loppefund er værd at vente på, især hvis du er interesseret i en bestemt tidsperiode eller stil. Opret søgeagenter på Dba, så du får besked, når det, som du går efter, bliver sat til salg.

kontor_billedvaeg_hjemmekontor_lille-kontor.

Skrivebordet i kontoret har Marie belagt med bordeauxfarvet linoleum for at komplimentere den støvede nuance af rosa, som væggene er malet i.

sovevaerelse_lyseroed_pink_gardiner_art-deco

En bæredygtig evighedsbuket af silkeblomster fra Silkeplanter.dk pynter i vindueskarmen. Den højryggede Thonet-stol er fundet hos @saerligtsamlet.

vitrine_service-keramik-vintage

Marie Holm er blandt andet kendt som buddingdronningen fra radioprogrammet Croque Monsieur og har muligvis landets største samling af buddingforme. Dem opbevarer hun i et af sine mange Dba-fund, et stort vitrineskab.

badevaerelse_spejl_hylder_opbevaring-originalt-vintage-retro

Et lavt skab, der blev efterladt af de tidligere ejere, samt et spejl med praktisk vippeeffekt fra Ellos Home giver nostalgi og karakter til de anonyme, hvide fliser på badeværelset.

garderobe_indbyggede-skabe_lyseroed_skabe_art-deco

En overskydende mellemgang tjener nu som påklædningsrum, med et klædeskab malet i samme pudderrosa nuance som væggene. Gardiner fra Ellos Home.

vintage-sovevaerelse_murano_retro_art-deco

Marie holder stemningen i soveværelset enkel og feminin med sengegavl fra Jotex, marokkanske puder fra Craft Sisters og vægge i farven nude fra danske File under Pop.