Boligreportage

Galleri: Lejlighed med finurlige detaljer

Tekst og 25.12.2014
foto: Iben og Niels Ahlberg
Der er mange ting i skuespiller og danser Therese Glahns feminine lejlighed. Men de har alle sammen hjerteværdi, som hun selv siger. De er nemlig et billede på, hvad hun har fundet smukt igennem livet!

At besøge Therese Glahn er som en visuel rejse gennem hendes liv. Fine, smukke, finurlige og sjove ting, der alle sammen vækker minder, fylder godt i den 95 m2 store lejlighed på Frederiksberg i København. Indretningen i lejligheden er med andre ord et spejlbillede af Thereses liv, der med hendes egen formulering ”efterhånden er et meget langt kludetæppe”.

Læs også: Romantisk bohemestil på landet

Her er ting helt tilbage, fra Therese var tre år gammel, en masse loppefund og gaver, ting fra hendes år i New York og London og minder fra alle de mange rejser og turnéer både i Skandinavien, Syd- og Østeuropa, Rusland og Asien, som Therese har været på i forbindelse med sit job som danser og skuespiller.

Inspiration: En lejlighed i countrystil

Therese lærte tidligt glæden ved det enkle liv, da hun efter forældrenes skilsmisse så, hvordan hendes mor byggede et nyt hjem op fra bunden.

Boliggalleri: Smuk bolig i landlig stil

Nyanskaffelser til indretningen foretrækker Therese at finde brugt. De rigtige mærker og brandnavne går hun til gengæld ikke op i. Form, udtryk og stemning er vigtigst, og Therese maler gerne om, når farverne ikke lige passer. For på trods af at der er mange ting i Thereses hjem, gør hun sig umage med at få ro i rummene. Det gør hun ved at være omhyggelig med, hvor møbler og ting står i forhold til hinanden, og koordinere farver, så tonerne harmonerer. På den måde kan hun både finde ro og inspiration i hjemmet til sine kreative udfoldelser.

Se billederne fra Therese Glahns skønne lejlighed i galleriet herunder!