inspiration til indretning af stuen
Stue

Indretning af stue: 29 stuer, du kan blive inspireret af

af Redaktionen / Foto: Ditte Capion, Frederikke Heiberg, Maria Glæsel, Anne-Catherine Scoffoni, Kira Brandt, Birgitta Wolfgang, Eva-Marie Wilken, Andreas Hansen, Anitta Behrendt, Tina Hom, Mikkel Dahlstrøm & Helenio Barbetta 3.01.2022
Stuen er et rum fuld af muligheder, men netop dét gør det også svært at indrette. Uanset om du har en stor eller lille stue, og om den skal emme af ro og hygge eller fest og samvær, kan du finde inspiration blandt 29 flotte stuer lige her!

Stuen er ofte det store, fælles samlingssted i hjemmet og et rum, der skal rumme mange funktioner. Stuen danner både ramme for afslapning efter en lang arbejdsdag men også for festlige arrangementer for familie og venner. Stuen er er rum, hvor der skal være plads til det hele, netop derfor kan stuen også være et rum, der er enormt svært at indrette! Men frygt ej, vi har fundet masser af inspiration til, hvordan du kan indrette din stue lige her. Uanset om bor stort eller småt, er vild med fest og farver eller bare skal have et godt hyggehjørne, kan du finde stilen her!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad skal du tænke over, når du indretter stuen?

Din stue er et af de rum i huset med flest indretningsmuligheder. I modsætning til køkken, badeværelse og soveværelse er der ikke nogen ting i din stue, som SKAL være der, for eksempel en håndvask i badeværelset eller et komfur i køkkenet. Det giver uendelige indretningsmuligheder for din stue, hvor kun din fantasi sætter grænser. Netop derfor kan det være godt at sætte nogle rammer for sig selv, inden man kaster sig ud i indrentningen af stuen. Herunder er f.eks. nogle ting omkring stil og møblement, du kan overveje.

Har du et 'dødt hjørne' i din stue? Så kan du indrette stuen med en læsekrog med din yndlings-lænestol. Se her, hvordan du skaber et harmonisk hjørne i sin stue.

Vælg en stil for stuen

Ligesom resten af dit hjem, skal du selvfølglig tænke over, hvilken stil stuen skal have. Er du f.eks. til mange farver og finurlige former på møbler og andet interiør, mere til klassisk dansk design eller måske vild med det moderne nordiske look? Din udvalgte stil kan du lade gå igen i stuens indretning ved at vælge vægfarver, møbler og andet interiør, der passer sammen i stil og farve. Hvis du ikke kan beslutte dig for en stil, kan du også mikse stilarter for et helt personligt udtryk i hjemmet.

Du kan vælge, om indretningen af din stue skal ligge i tråd med resten af husets indretning, eller om det skal være en ny oplevelse at træde ind i din stue. Du kan bruge farver i både interiør og på vægge til enten at skabe en rød tråd eller vise en overgang mellem stuen og resten af boligen.

Det er ofte detaljerne, som gør en flot stue. Billeder med minder eller ting, man har arvet fra bedstemors stue, er nogle af de ting, som gør en stue til mere end bare et rum. Du kan f.eks. indrette stuen med nedtonede farver og simple, stilrene mødbler, men tilgengæld pifte den op med billeder, nips, pyntepuder og plaider, der giver et personligt udtryk.

Vælg de rigtige møbler til stuen

Møblerne i din stue er selvfølgelig også afgørende for stemningen i rummet. Skal det være store flydersofaer eller lette lænestole? Skal der være et stort stuebord eller små borde rundt omkring?

Når du vælger møblement til din stue, kan det være vigtigt at overveje, hvilken funktion stuen har for dig. Skal stuen være et roligt rum, hvor du slapper af og fordyber dig? I så fald skal du måske have en god lænestol og en bogreol med plads til dine yndlingsbøger.

Er stuen derimod rummet, hvor familie og venner samles til eftermiddagskaffe med spil, filmaftener eller til drinks og snak, kan du udfylde rummet med en stor sofa og sofabord.

Samtidig har stuens størrelse selvfølgelig også en betydning. Har du en lille stue, kan de store møbler blive meget dominerende, mens få og små møbler kan få et stort rum til at virke tomt og upersonligt. Der er altså mange valg og overvejelser, der skal gøres, og der er ikke én rigtig løsning. Derfor har vi samlet 29 forskellige stuer, der spænder lige fra den store, herskabelige til den lille, hyggelige. Uanset om du er til en stue fyldt med farver eller til det rolige og stilrene, kan du blive inspireret til, hvordan du indretter din stue lige efter din smag herunder!

Inspiration: 29 stilfulde og hyggelige stuer

Stue i pastelfarver

Foto: Anitta Behrendt.

1. Der er mange måder at få farver ind i stuen, og hvis du ikke er til at male en væg, kan et farvet møbel være perfekt. Vælg rolige pastelfarver, hvis farverne ikke skal være for dominerende og lad resten af rummets interiør være relativt neutralt.

Stue med Den Spanske Stol af Børge Mogensen

Foto: Anitta Behrendt.

2. Holder du stuen i neutrale, afdæmpede farver kan du roligt give den gas med pynt og nips, uden det kommer til at virke rodet. Her er der et ekstra fint touch, fordi den brune farve fra Den Spanske Stol, designet af Børge Mogensen, går igen i blomster og vaser.

Hyggelig stue med pastelfarver

Foto: Mia Mortensen

3. Indret med farver, som komplementerer hinanden og binder indretningen sammen som her, hvor komplementærfarverne rød og grøn er brugt i dæmpede udgaver. Væggen er malet i en hjemmeblandet ferskenfarve, som fremhæver palævinduet.

Stue med lyserød sofa

Foto: Mia Mortensen

4. For at skabe rummelighed og rolige overflader i en stor stue kan du indrette med voluminøse møbler placeret midt i rummet. Således udnyttes de store flader, og her kommer de store vinduer og originale radiatorskjulere til sin ret.

Stue med lædersofa

Foto: Peter Kragballe

5. Lædersofaen er en, der aldrig går af mode. Især ikke hvis du indretter resten af stuen med møblement i samme farvenuancer.

Lille stue med tekstiler

Foto: Nellie Møberg.

6. En lille stue syner større, når vægge og interiør holdes i lyse toner. Her er møblerne i et tidsløst design, og til gengæld er der leget med farver på puderne og i de friske blomster, som giver festligt liv.

Stue med brun sofa fra Menu

Foto: Andrea Papini

7. De grønne og brunlige nuancer giver et dejligt roligt udtryk i stuen. Til trods for den meget nøgne indretning, får de naturlige, varme farver stuen til at emme af hygge og afslapning.

Stue i rødlige nuancer

Foto: Mia Mortensen.

8. Brug røde detaljer til at pifte en douce indretning op – det giver friskhed til rummet, som her i stuen, der er indrettet funktionelt med tidløse møbler. De simple møbler kombineret med de stærke blå og røde farver giver et fedt retro-look.

9. Stuen er indrettet med pastelfarver, hvilket gør rummet roligt og samtidig lyst. Samtidig får de mange farver rummet til at live op og skille sig ud.

Stue med to forskellige sofaer

Foto: Kira Brandt

10. Det giver en personlig og moderne stue at bruge to forskellige sofaer sammen i stedet for den klassiske hjørnesofa. Har du plads til det, så stil dem gerne lidt ud i rummet, for at give stuen lidt luft.

Stue i herskabsstil

Foto: Mikkel Tjellesen

11. Du kan fremhæve den herskabelige charme i ældre huse og lejligheder ved at måle dele af væggen i en farve, der fremhæver de gamle detaljer på væggene. Denne stue formår at blande det stilrene, moderne look i sofa og sofabord men charmerende gamle detaljer såsom den lille barnestol.

12. Grå sofaer har altid været populære. Ønsker du noget lidt andet, så er en blå sofa et glimrende alternativ. Den blå farve giver et næsten royalt look i samspil med sofabordets marmorplade.

Hyggelig stue med bogreal

Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

13. Vil du have en rigtig hyggestue, er det centralt at have en blød, behagelig sofa. Her er det tydeligt, at stuens funktion er hygge, ro og fodybelse, og derfor passer den store bogreal perfekt ind. De afdæmpede, rå møbler og en let "rodet" bogreol skaber de perfekte rammer for hygge og afslapning.

Stue i træ med designklassikere

Foto: Peter Kragballe.

14. I en stor stue med masser af lys kan du roligt fylde op med møbler, uden man får følelsen af at pladsen bliver træng. Her står designklassikerne Ægget og Den Spanske stol flot side om side. Stuen holdes stram i brunlige nuancer i hele interiøret.

15. Farven grøn går igen i planterne og sofaen, mens farven gul ses i malerierne, gardinerne og stolen. Der er højt til loftet, så der er plads til lidt mere leg med farverne.

Stue med sofaer i flet

Foto: Christina Kayser O

16. Vil du have en rigtig samtalestue, kan du sætte sofaerne overfor hinanden, så man nemt kan have en god samtale med alle, der sidder i stuen.

Stue med billedvæg

17. Der er ofte god vægplads i stuen, og den kan med fordel udnyttes til atlave en flot billedvæg. Vælg en masse billeder med dine yndlingsmotiver for at gøre den personlig og brug gerne forskellige størrelser og rammer for at skabe kontrast mellem billederne.

18. I denne stue er lampen noget af det første, man lægger mærke til. Er stuen lys og enkel, kan det være en god idé at indrette med en ting, der skiller sig ud. Såsom denne lampe.

19. Stuen er indrettet med lave møbler og lange gardiner, hvilket giver fremhæver højden til luften og giver masser af luft i stuen.

Stilren stue i grå, sort og hvid

Foto: Kira Brandt

20. Har du lavt til loftet, kan du med fordel inrette med lave møbler, som ikke fylder for voldsomt i rummet.

21. At have skråvægge kan være en udfordring, når det kommer til indretning. Man har i denne stue valgt at fylde vindueskarmen samt sætte fjernsynet op ad bjælken nede ved gulvet, nu hvor det ikke kunne hænge på væggen.

22. Flet og træ præger denne stue, der emmer af vintagefornemmelser.

Patineret lædersofa

Foto: Birgitta Wolfgang

23. I et stort rum kan du indrette et fint hyggehjørne ved at samle møblerne og indramme hjørnet med et gulvtæppe.

Stue med planter

Foto: Yvonne Wilhelmsen

24. Indret stuen med planter - og gerne de store af slagsen - for at give rummet masser af liv.

Stue med hvide gulve

Foto: Kira Brandt

25. Er både loft, vægge og gulv hvide i stuen, er det oplagt at indrette med møbler med lidt farve. Her kan simpelt naturtræ passe smukt ind i de stilrene rammer.

Stue med indbygget bogreol

26. Du kan få ekstra plads i stuen og ekstra opbevaringsplads, hvis du laver en indbygget bogreol på den ene væg. Her er både plads til bøger, praktiske sager og fine, personlige nips. Selvom reolen er indbygget, bryder den fritstående sofa rummet på en elegant måde.

moderne stue med mange farver

27. Denne moderne stue er indrettet med møbler og tekstiler i vilde farver og mønstre, der giver stuen masser af liv.

Stue i mørke toner

Foto: Kira Brandt

28. Hvis du vil have en rolig stue, så indret med store møbler i mørke, støvede farver, og mal væggene i farver, der matcher. Skab lidt kontrast med puder og blomster i farver.

29. Her er stuen blevet opdelt med en glasvæg for at få plads til et kontor. Løsningen med vinduesvæggen er smart, fordi du deler rummet op uden at miste lys.