Der skal ikke meget gør-det-selv til for at få Ikeas Ivar-skab til at ligne en million. Her får du en guide til, hvordan du giver dit skab sjæl og varme med gyldne messinggreb og rustikke ben. Følg de 5 simple trin!
Personlig indretning er en af de største boligtrends netop nu, og det er blevet populært at sætte sit eget præg på sine møbler.
Du kan nemt gøre Ivar-skabet fra Ikea helt personligt, så ingen vil gætte på, at det kommer fra en lagerhal. Med et rustikt stel og smukke messinggreb får det varme og autenticitet.
Og det er ikke svært! Vi har opsummeret processen i 5 enkle trin.
GØR-DET-SELV-SKABET
Ivar-skabet fra Ikea er taknemmeligt at arbejde med, både for kyndige DIY'ere og nybegyndere. Det er nemlig lavet af ubehandlet fyrretræ, hvilket gør det nemt både at save i og male på.
Og så indbyder skabets enkelhed til dit personlige touch!
Du kan købe Ivar-skabet i flere størrelser og varianter, fra 450 kr, pr. stk. Se mere på Ikea.com.