Kuvertpynt til årets julefester

Det er en sand fornøjelse at sætte sig til bords ved et veldækket julebord, og sådan et kan tage sig vidt forskelligt ud. Hvad enten borddækningen skal være enkel, personlige eller helt traditionel, er det i de små detaljer, magien opstår.

Derfor deler vi her nogle skønne eksempler på kreative kuvertidéer til årets julefester, som du nemt kan gøre efter selv. Kopiér din favorit, eller lad dig inspirere af enkelte af de smukke elementer!

# Den enkle kuvert

Er du til det enkle og stilfulde, kan du med fordel holde dig til lyse og rolige nuancer. Dæk fx bordet med hvid dug og hvide stofservietter, så du har en rolig base, som du kan bygge resten af bordet op efter. Dekorér fx kuverten med en smuk servietring, enkel julepynt, rustikke naturelementer eller fine bånd i rolige farver.

Grib stilen - den enkle kuvert

KØB #1 HER! / KØB #2 HER! / KØB #3 HER!

# Den personlige kuvert

Et julebord må gerne være personligt og vise gæsterne, at værten har lagt tid og kræfter i at dække bordet på en ganske særlig måde. Det behøver hverken at være dyrt eller tidskrævende at dække et personligt bord, så der er ingen grund til unødig julestress. På det personlige bord er der plads til at skeje ud og vise sit mod. Investér gerne i en spændende dug og fine servietter med prints og mønstre. Sæt prikken over i'et med hjemmelavet bordpynt. Klip fx fine juletræer stjerner af karton, og brug dem som bordkort, eller bag sprøde småkager, og dekorér dem med navnene på dine julegæster. 

Grib stilen - den personlige kuvert 

KØB #1 HER! / KØB #2 HER! / KØB #3 HER!

PYNT OP TIL JUL MED DET SMUKKESTE PYNT - SE HER!

# Den nostalgiske kuvert

Vi holder alle sammen af den traditionelle danske jul, og ønsker du at holde fast i den skønne nostalgiske stil, kan også det gøres på mange fine måder. Sørg for at holde dig til de klassiske rød-hvide farver med grønne strejf, og dæk hver kuvert med rustikke stofservietter i vintage-look. Supplér gerne hver kuvert med historisk julepynt, der minder dig om barndommens jul, eller bag klassiske brunkager eller honninghjerter, og brug dem som hyggelige bordkort. 

Grib stilen - den nostalgiske kuvert

KØB #1 HER! / KØB #2 HER! / KØB #3 HER!

DIY - BAG FINE TIL OG FRA-KORT TIL JULEGAVERNE!