Der er ikke noget som et skønt saltbad. Og ikke bare er det rart, men et godt, varmt saltbad skulle efter sigende stimulere blodcirkulationen og virke løsnende på trætte og ømme muskler.
Så ikke bare er det skønt, men det er også sundt – hvad er så grunden til at holde sig tilbage? Her giver vi dig opskriften på lækker, velduftende badesalt, du let selv kan lave.
Tre-fire håndfulde af det hjemmelavede badesalt er nok til et godt, klassisk saltbad. Hæld badesaltet i vandet, og rør grundigt, til saltet fordeler sig.
Hjemmelavet badesalt
Det skal du bruge til dit hjemmelavede badesalt:
- Groft havsalt
- 1 stor skål
- Frugtfarve eller sæbefarve (fås i hobbybutikker)
- Æterisk olie, fx appelsin, lavendel eller pebermynte (fås i helsekostforretninger)
Se også
DIY: Hjemmelavet bodyscrub
Sådan gør du:
- Hæld havsalt i en skål, og tilsæt frugtfarve. Rør godt, så farven fordeler sig jævnt.
- Tilfør æterisk olie – brug mindst 5 dråber pr. dl havsalt.
- Kom badesaltet i en luftæt glasbeholder, og lad blandingen trække i 2-3 dage, til de æteriske olier er trukket godt ind i saltet. Herefter kan badesaltet godt opbevares uden låg.
Se også
6 Hjemmelavede ansigtsmasker