Primulaer er nogle af de første forårsblomster, der lyser op i haverne herhjemme. Med friske, grønne blade og blomster i glade farver dukker de op mellem havens visne løv, mens vinteren stadig hænger ved. Primula findes i mange forskellige arter og sorter, og du kan dyrke primulaer, der blomstrer helt ind i september.
Primula kommer af latin og betyder ”den første”, og den lille forårsbebuder er da også en af de tidligste blomster i haven. I marts står de første i fuldt flor og fortsætter ind i april-maj, og i juni-juli tager de senere blomstrende primulaer over. Med kæmpeprimula, P. florindae, som blomstrer i juli-august, kan du forlænge primulasæsonen helt til september.
Herhjemme kendes primula også under navnet kodriver og er en gammel kending, som man længe har kunnet finde i haver og i naturen. Der findes fire vildtvoksende arter, hvoraf tre er almindeligt udbredt: Det er fladkravet kodriver, P. elatior, hulkravet kodriver, P. veris, og storblomstret kodriver, P. vulgaris. Den fjerde vildtvoksende art hedder melet kodriver, P. farinosa, men den er sjælden og fredet. Alle fire er forårsblomstrende og har den karakteristiske blomst med fem bægerblade og fem kronblade, hvis nederste del er vokset sammen til et rør, som ligner en slags krave for enden af blomsten.
Pasning og pleje af primula
Primula er flerårige urter, og slægten består af over ca. 550 arter, hvoraf hovedparten stammer fra Østasien. Omkring 100 arter vokser i Europa, og enkelte findes i Nordamerika, Sydamerika og Afrika. Typisk blomstrer de europæiske primulaer i marts/april/maj, mens de asiatiske spænder over en længere periode fra maj til september.
Ud over arterne er der et hav af hybrider, bl.a. de farverige europæiske krydsninger. Haveprimula dukker hvert forår op i havecentre og supermarkeder og kan både plantes i potter og direkte i haven. De er nemme at dyrke, trives i almindelig, næringsrig og veldrænet jord i fuld eller delvis sol og selvsår sig.
Haveprimula er krydsninger, hvor bl.a. de fire vildarter, som også vokser herhjemme, indgår. For overskuelighedens skyld opdeles de i to hovedtyper: Polyanthus-primula, som har en lang stængel med flere blomsterstilke øverst, og Primrose-primula, som er lav og pudedannende med blomster, der sidder enkeltvis på en kort stængel eller er helt uden stængel.
Til europæiske krydsninger hører også haveaurikler og engelske showaurikler, som er krydsninger mellem to vildtvoksende arter, ægte aurikel, P. auricula, og rosenaurikel, P. hirsuta. Krydsningerne er blevet forædlet gennem århundreder og for haveaurikels vedkommende også krydset med andre arter til det væld af forskellige hybrider, der findes i dag.
Haveaurikel trives fint i haver i halvskygge og sol i veldrænet lermuld. Det er bedst at plante showaurikel i potter, da det karakteristiske farinlag er en del af det famøse show, som navnet antyder, og det vil blive vasket væk af regn og blæst, hvis den vokser frit i haven. Den trives i næringsrig, velgødet jord og vandes nedefra. Showaurikel bruges ofte på udstillinger i England, og samlere har dem ofte stående i åbne hyldeskabe kaldet aurikelteatre.
Asiatisk primula
Hovedparten af de asiatiske primula-arter stammer fra Kina, Himalaya og Japan, og en del af dem er højere og har et helt andet udtryk end de europæiske – såsom den yndefulde måneskinprimula, P. alpicola, fra Himalaya og etageprimula med kranse af blomster op ad stilken, bl.a. kinesisk etageprimula, P. pulverulenta, og japansk primula, P. japonica, fra henholdsvis Kina og Japan.
Etageprimulaer findes i mange arter, sorter og krydsninger og kan blive meterhøje. Den højeste kæmpeprimula, P. florindae, kan blive helt op til 150 cm høj. Kinesiske og japanske etageprimulaer hører til de nemmeste at dyrke, men de må ikke tørre ud. De passer især godt ind i en frodig, naturpræget havestil.
Sieboldprimula, P. sieboldii, som er blevet forædlet siden 1600-tallet i Japan, er også nem at dyrke herhjemme. Den blomstrer i maj-juni, bliver ca. 20 cm høj, findes i hundredvis af sorter og forædles også i Europa.
Generelt trives primula i halvskygge/vandrende skygge i veldrænet, næringsrig jord – gerne sur jord, hvor du kommer blade eller grannåle i plantehullet. I vækstsæsonen foretrækker de fleste fugtig jord, dog kan der være forskel på, hvor fugtig eller sumpet jorden må være, og nogle trives bedre i sandet jord i alpine bede. Om vinteren må jorden til gengæld ikke blive for våd, da planterne så kan få råd. Sørger du for at give primulaerne et lag næringsrig kompost hvert år og dele dem, når planten bliver for tæt i midten og blomstringen aftager, er det rigtig nemme planter at dyrke i haven.
Køb af primula
Der findes en del specialiserede primulakredse, hvor det er muligt at skaffe et bredt udvalg af primulaer. Du kan finde Dansk Primula Klub her, og Barnhaven her.
Formering af primula
Har du primula i haven, kan du let gøre én til flere. Det kan gøres både ved frøsåning og deling. Læs bare herunder:
Frøsåning af primula
Høst primulafrøene, mens de er grønne, og så dem med det samme, eller opbevar dem køligt i en lukket beholder i køleskabet, indtil du planter dem ud – ellers mister de hurtigt spireevnen. Hvis du opbevarer frøene køligt, kan de holde i flere år.
Nogle primulafrø sås om foråret, mens andre skal sås om vinteren, fordi de har brug for en kuldeperiode, før de kan spire.
Så frøene i potter eller bakker i ugødet såjord tilsat lidt grus eller lecakugler. Dæk dem med et tyndt lag grus eller lecakugler for at holde jorden fugtig og kølig. Frøene må ikke tørre ud eller udsættes for høj varme under spiring. Bedste spiretemperatur er 12-15°. Lavere temperaturer skader ikke frøene, men når temperaturen over 18°, ødelægges de. Sæt potterne udenfor, og dæk dem til, fx med en omvendt såbakke, så du beskytter frøene. Når de nye planter har fået fire blade, er rødderne veletablerede, og de kan prikles ud i priklejord. Frø af F1-hybrider egner sig ikke til frøformering, da de nye planter vil komme til at se anderledes ud end moderplanterne.
Deling af primula
Vil du dele dine primulaer, er det bedste tidspunkt at gøre det efter blomstringen. Grav hele planten op, og del forsigtigt planten i flere mindre af slagsen. Når du har delt planterne, skal du sørge for at holde jorden fugtig, indtil planterne har etableret sig.
Nemme primulaer
Vi har samlet vores favorit primulaer, de nemme af dem og samlet dem i boksene herunder.
EUROPÆISKE PRIMULAER
- Fladkravet kodriver, P. elatior.
- Hulkravet kodriver, P. veris.
- Kugleprimula, P. denticulata.
- Haveprimula, P. polyanthus og P. acaulis.
- Haveaurikel/showaurikel, P. x pubescens.
- Rosenprimula, P. rosea.
- Storblomstret kodriver, P. vulgaris.
ASIATISKE PRIMULAER
- Kinesisk etageprimula, P. pulverulenta.
- Rød etageprimula, P. beesiana.
- Japansk primula, P. japonica (etageprimula).
- Måneskinprimula, P. alpicola.
- Kæmpeprimula, P. florindae.
- Sieboldprimula, P. sieboldii.
Læs også: 5 tips til at få hyacinter til at holde længere
En stor primulafamilie
Primula kaldes også kodriver, og den art, man kan købe i butikkerne i januar, er typisk storblomstret kodriver, Primula vulgaris. Den har større blomster end fx den gule hulkravet kodriver, Primula veris, og fås i flere farver.
Botanisk er primula ud af en kæmpe familie på ca. 600 arter, der bl.a. omfatter kugleprimula, rosenprimula og haveaurikler. De blomster fra marts/april og nogle så sent som til september, og så er de nemme at have med at gøre.
Primulaer er velegnet til små haver, gamle haver med skygge, alle former for bede og krukker og altankasser. De er også velegnede til at plante sammen med andre plantearter, og du kan have primulaer i blomst det meste af havesæsonen. De fleste primulaer er desuden flerårige, så har du først plantet dem i haven, kan du have glæde af dem længe.
Se også: De bedste tips til afskårne blomster
Fra stue til have: Sådan gør du
De primulaer, vi kan købe i supermarkedet, skal mest betragtes som en engangsfornøjelse, da de sjældent kan klare at komme ud efter at have stået inde i varmen. Med lidt held kan det lade sig gøre, men det kræver, at du stiller dem køligt og meget lyst efter afblomstring, og at du passer dem meget omhyggeligt med vand – hverken for lidt eller for meget. Når vejret begynder at blive godt i løbet af foråret, kan du plante dem ud.
Primulaer er lette nok at så selv, men for at frøene vil spire, kræver det, at de udsættes for en kuldeperiode. Det letteste er at så frøene i vintermånederne (december-marts) og lade dem stå ude, så de udsættes for de naturlige temperatursvingninger, der er i denne periode.
Du kan også stille dem i køleskabet efter såning i nogle uger. Drys frøene tyndt ud oven på fugtig så- og priklemuld, men dæk dem ikke. Jorden må ikke tørre ud i hele spireperioden, så det letteste er at lade dem stå frit fremme ude i haven, evt. dækket med fiberdug, så slagregn, blæst og fugle ikke kan komme til dem. Når frøene er spiret, og de har fået et-to blivende bladpar, skal de prikles over i hver sin potte og stå, indtil de kan plantes ud til foråret.
Prøv også: Guide til grønne potteplanter
Se, hvordan du kan bruge de smukke primulaer i indretningen:
Billedgalleri: Pynt med primula
Primula fås i mange farver, men er du mest til hvid og creme, er der også en primula til dig. Vi har stillet den i en krukke, som er blevet pakket ind i brunt papir for et rustikt udtryk.
Primulaer er søde at sætte i små vaser – enten samlet i grupper eller enkeltvis. Vælg vaser, der spidser ind foroven, så blomsterhovedet bliver holdt på plads. Vil du lave et fint grønt stilleben, kan du stille de små vaser sammen med en større med slyngende efeu i. Det giver et finurligt og kunstnerisk udtryk.
Lim en lille blomst på en papirpose til serviet og bestik, bind et bånd omkring, og skriv gæstens navn. På den måde kan dine gæster se, at du har gjort ekstra meget ud af middagen, og der er ikke noget bedre end at føle sig velkommen ved et veldækket bord.
TIP Skriv navn på bestikposen med kridt, for så kan du børste det væk og genbruge poserne efter middagen.
Bind en lille buket af forskellige pink og lyserøde primulaer, perlehyacinter og lidt efeu med små kugleformede frøstande. Efeu giver herlig fylde og får samtidig buketten til at virke uhøjtidelig og grøftekantsagtig. Husk altid at give dine afskårne blomster et lille skråsnit, så de nemmere suger vand til sig. Husk også, at denne buket skal stå i koldt vand. Hvis du vil have den til at holde længere, er det en god idé at stille den køligt om natten, men husk, at rummet skal være frostfrit.
Man forbinder ikke vinteren med blomsterkranse, men det kan sagtens lade sig gøre.
Det skal du bruge for at binde kransen:
- 1 m efeuranke
- Grøn myrtetråd
- Primulaer i rosa og hvid
Sådan gør du:
- Sno efeuranken om sig selv et par gange, til den ligner en krans, og bind enderne sammen med myrtetråd.
- Bind primulaerne på kransen med myrtetråd – fordel farverne jævnt.
- Hæng kransen op, eller læg den i skål eller på et fad.
Man kan også gøre som her og finde en smuk gammel vinballon eller en flaske til at hænge kransen på. Denne idé er sød, når du skal have gæster.
TIP Hvis kransen skal holde længst muligt, er det klogt at vandmætte blomsterne, inden du binder kransen. Lad derfor blomsterne stå og suge vand i et glas en times tid.
