Pasning og pleje af Jomfruskørt
Convolvulus tricolor, Jomfruskørt, er både køn som krukkevækst og på en solrig plads i blomsterhaven. Planten fungerer godt som bunddække i dine bede, da den ikke bliver særligt høj. Og selvom kronbladene kun holder i ca. en dag, kan du sagtens nyde dem hele sommeren, for planten sætter nemlig nye blomster løbende.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Plantefakta: Convolvulus tricolor, Jomfruskørt
- Højde: 30-40 cm
- Blomsterfarve: Blå, hvid, rød og rosa
- Blomstring: Juli til september
- Placering: Sol
- Jord: Næringsrig og fugtighedsbevarende
- Pasning: Ingen særlige krav
- Planteafstand: 30-40 cm
- Giftig: Ja, dele af planten
Køb Convolvulus tricolor her.
Convolvulus tricolor får de smukkeste kronblade, der ud over deres grundfarve, som kan være blå, hvid, rød eller rosa, også oftest har en flot midte. Inderst er kronbladene gule, og derfra ligner det, at der er en, der har malet smukke hvide penselstrøg ud langs kronbladene.
Planten er egentlig 1-årig, men du kan sagtens få den til at holde i flere år, hvis du blot deler planten hvert andet eller tredje år. Fjern skud og rødder, som ser svage og medtagede ud, og du vil få større planter og flere blomster, som kan lyse din have op.
Den får mørkegrønne ovale blade, og planten har en kompakt og busket form, som gør, at den fylder bare pletter i dine bede godt op. Brug den evt. også som bunddække i køkkenhaven, og nyd de flotte farver blandt de grønne afgrøder.
Du kan så Convolvulus tricolor fra april til juni, og den vil give dig smukke blomster helt indtil september, hvis vejret arter sig. Planten har faktisk den sjove egenskab, at kronbladene lukker sig sammen, lige så snart himlen bliver overskyet. Men det passer jo fint sammen med, at vi langt hellere bevæger os ud i vores haver, når vejret er godt.
Læs også: Crepis rubra, Høgeskæg