Loungeområde på terrassen med udendørstæppe
Haveindretning

10 dekorative tæpper til udendørs brug

af Christina Riis. 24.05.2023
Foto: Pernille Enoch.
Fuldend den hyggelige stemning, du har på din terrasse eller altan med flotte udendørstæpper, der endda kræver minimal vedligeholdelse: Vi har samlet vores 10 bedste bud på tæpper lige her.

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Stilfulde gulvtæpper skal ikke være forbeholdt dine indendørs rum, du kan sagtens dekorere din terrasse eller altan med tæpper, der er beregnet til at ligge udendørs. Det er bare vigtigt, at de er lavet af vejrbestandige materialer, der kan tåle sol såvel som regn.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mange udendørstæpper er lavet af eller indeholder jute, som er et slidstærkt naturmateriale, der kun kræver minimal vedligeholdelse. Du kan klare langt det meste med en støvsugning, og hvis du spilder, skal du bare bruge et mildt rengøringsmiddel og lidt vand.

Vi hjælper dig med at finde det perfekte udendørstæppe, der tager hyggen med udenfor.

Inspiration: Tæpper til udendørs brug

Tæpperne herunder er beregnet til udendørs brug, men hvis du vil forlænge deres levetid yderligere, kan du tage dem ind i vinterhalvåret, hvor du alligevel ikke bruger haven nær så meget. Du kan med fordel udnytte situationen til at lade tæpperne dekorere dine gulve indenfor!

TIP: De fine udendørstæpper kan selvfølgelig også bruges indendørs. De slidstærke materialer gør dem ideelle til en placering, hvor der er meget gennemgang.