Havekalenderen siger, at det er nu, du skal gøde roserne.
Havekalenderen

Havekalender | Uge 13

Af 0 23.03.2021
23.03.2021 - af: Redaktionen. Foto: Tia Borgsmidt. Frank Kirkegaard.
Opgaverne i haven denne uge består af mere klargøring og så skal vi på forkant i kampen mod dræbersneglen. Bliv inspireret til gøremål i haven lige her.

Det er et godt tidspunkt at investere i den kommende havesæson. Sneglejagt og gødning er godt givet ud, og er der styr på frølageret og på planteplanen, så kan foråret bare komme an.

Tilbage til oversigten: Isabellas’ havekalender.

INSPIRATION TIL GØREMÅL I HAVEN | UGE 13

Tjeklisten:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

  1. Gød roserne
  2. Plante træer og buske
  3. Tjek frøene
  4. Til kamp mod dræbersneglen

Giv roserne gødning

Du kan nu give roserne den første omgang gødning, for at få en flot blomstring til sommer. Brug kompost eller organisk gødning med langtidsvirkende effekt.

Plant buske og træer

Nåede du ikke at plante sidste efterår, er marts en god plantemåned for træer og buske, hvis der ikke er sne og du kan komme i jorden. Du skal dog være mere påpasselig med vanding end ved efterårsplantning, da planterne ikke har lige så lang tid til at etablere sig inden forårsvæksten går i gang.

Tjek dine frø

Tjek frøene

Mange frø har begrænset holdbarhed, og mister spireevnen efter nogle år. Er du i tvivl, så test spireevnen, inden du sår: Læg nogle frø på fugtig køkkenrulle i en plastikbakke, dæk med film med lufthuller i og sæt den lunt. De burde spire efter 1-3 uger (nogle frø skal dog bruge en kuldeperiode for at spire).

Til kamp mod dræbersneglen

Æggene fra iberiske skovsnegl, i folkemunde kaldet dræbersnegl, der blev lagt i efteråret, er ved at være klar til at klækkes, afhængigt af temperaturen. Allerede fra maj kan sneglene begynde at lægge æg, så jo flere du kan få ram på inden parringssæsonen, jo bedre.

  1. Gå på jagt efter uklækkede æg under sten og gamle træstykker, og ødelæg dem, du finder.
  2. Læg en avis ud på græsplænen, og hold øje med, hvornår små nyklækkede snegle begynder at dukke op, og tag livet af dem på en human måde.
  3. Havde du store snegleproblemer sidste år, kan du bruge Ferramol eller nematoder nu, da disse virker bedst på små snegle.