Et bundt tørret timian
Krydderurter

Sådan dyrker du timian i haven

af Redaktionen. 24.01.2022
Foto: Colombus Leth og Inger Rønnenfelt.
Timian er ikke bare en krydderurt, men også en flerårig plante, som du kan dyrke i haven. Udover at dufte herligt og sende ens tanker til Sydeuropa, kan den bruges i stort set alt madlavning.

Sådan dyrker du timian i haven

Timian kommer oprindeligt fra Sydeuropa. Navnet timian stammer fra thymus vulgaris, som betyder "livskraft" på græsk. Den klassiske havetimian er nem at passe, da den ikke kræver så meget andet end sol. Urten står stærkt hele året og skal blot klippes ned, når foråret er over os. Dette kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvilken timian-sort skal jeg vælge?

Hvordan vælger man hvilken sort man vil have, når der findes omkring 350 af slagsen? Den hyppigeste timian er den vi også kalder havetimian. Derudover findes der citrontimian, som efter navnet dufter og smager af citron.

Som med mange krydderurter, er det bedste råd til, hvad du skal vælge, at dufte dig frem.

Kan timian plantes udenfor?

Om det er en potte eller i bedet betyder ikke så meget for den taknemmelige krydderurt. Dog er forholdende i jorden ret vigtig: timian har det bedst i en jord, der ikke er alt for næringsrig. Hvis du ikke har områder i din have, hvor jorden er mere sandet, kan du blot tilføje sand eller småsten. Spagnum er også noget, timian er glad for.

Da timian er en flerårig plante, kan den godt tåle en dansk vinter. Hvis du vil passe lidt ekstra på den, kan du med fordel pakke rødderne lidt ind i gran. Hvis den er plantet i potte, kan du stille den i drivhuset, hvis du har sådan et - eller også blot dække rødderne med gran.

Salvie, rosemarin og timian i krukker

Her står salvie, rosemarin og timian sammen i krukker. Det giver et dejligt liv på terrassen, som står stærkt hele året.

Beskæring af timian

Havetimian kan godt vokse sig stor og flot, og den har brug for din hjælp for ikke at blive ranglet. Som hovedregel er det godt at beskære timian i foråret, når nattefrosten er overstået. Alt, du skal gøre, er at gribe en saks og klippe ned, så der stadig sidder grønne blade tilbage. Hvis du beskærer den for meget, risikerer du, at den ikke kan komme sig.

Tørring af timian

Alle de grene, du nu har klippet af, kan du tørre og bruge i te, madlavning, som værtindegaver og meget andet. Du tørrer dem ved at bundte dem sammen og hænge dem i et mørkt, tørt og varmt rum.

Timian er god som bunddække

Timian er fantastisk som bunddække rundt omkring i haven, da det sørger for at fugte jorden og holde ukrudt væk. Timian er også fantastisk til dette, da det ikke kræver meget pleje. Når urten blomstrer, tiltrækker den endda bier, som glædeligt kommer og bestøver planterne rundt om.

Når du planter bunddække gælder de samme regler som beskrevet tidligere med jordforhold. Derudover skal jorden være fri for ukrudt, så det ikke kommer til at genere den fine krydderurt.