Kød og fjerkræ

Crostino med grillede friske pølser

Ejerne fra Restaurant Famo 51, Morten Kaltoft og Fabbio Mazzon, serverer italienske specialiteter.
af Henrik Kerrn-Jespersen / Foto: Jacob Termansen 20.06.2008

(4 personer)
4 skiver godt italiensk filone-brød (gerne daggammelt)
2 friske salsiccia-pølser (pølser med rå fars, fra en god slagter)
½ fed hvidløg
lidt ekstra jomfruolivenolie
et par dråber rødvinseddike
salt og peber

Grill brødet på en grillpande eller trækulsgrill og gnid det med lidt hvidløg. Mariner brødet med lidt olivenolie, lidt rødvinseddike, salt og peber. Skær pølserne igennem og steg dem på en grillpande eller trækulsgrill. Fordel dem på brødskiverne og server de friske crostini, mens de er lune.