Når Annemette går i køkkenet for at bage, er det især kager, der står på menuen, hun beskriver sig selv som kagebager, der sætter stor pris på det æstetiske og perfektionistiske. Men hun understreger, at smagen altid er det primære. Hendes ambition er, at øjet skal imponeres og inspireres og ganen skal overraskes, udfordres og stimuleres.
Annemette er meget kreativ, så det var ikke helt tilfældigt, at hun endte med i 2. sæson af "Den store Bagedyst".
-Jeg tilmeldte mig programmet på mine forældres opfordring. Jeg havde faktisk ikke selv set, hvad programmet gik ud på, så da jeg blev kaldt til casting, gik jeg straks i gang med at se sidste års programmer på nettet. Og jeg sagde straks: Det dér, det vil jeg vinde"..
-Jeg tilmeldte mig for at inspirere andre til at bage for at imponere med de små kunstværker, jeg ved, jeg kan præstere og for at lære en hel masse nyt om smag, pynt og bagning generelt.
Læs også: Bagning for alle!
Annemette drømmer om at vinde "Den store Bagedyst", og indtil videre tegner det meget godt.
- Jeg er en vinder helt ind i hjertet, og jeg går ind i en konkurrence for at komme ud som vinderen. Jeg håber, at deltagelsen i programmet kan føre en masse nye spændende og uventede oplevelser med sig. Jeg siger aldrig "nej" til nye oplevelser!
Bag en god kage!
Vi har spurgt Annemette, om hun kan give nogle tips til at bage en perfekt kage.
Bagetid
Når man bager, er det vigtigt at have en sans for bagetid. Man skal ikke nødvendigvis følge opskriften slavisk. Man skal "se" på sin kage og bemærke, hvordan den udvikler sig i ovnen og samtidig forholde sig til, om det ser rigtigt ud. Man skal stole på sin egen sans for bagningen.
Eksperimenter
Man skal turde eksperimentere, hvis man har en god idé, så prøv at føre den ud i livet. Det er vigtigt at turde fejle, når man er i køkkenet - det er den eneste måde at blive bedre og klogere på. Smag på dine fejl i stedet for at drøne dem i skralderen. Det er sjældent så slemt, at man ikke kan lære noget af det!
Tålmodighed
Tålmodighed er en dyd, når man bager. Man skal have tid, ro og overblik, når man bager. At få en succes, der er både bagt rigtigt, tager sig flot ud og smager himmelsk, kræver tid og ro. Inden man pynter sin kage, bør man lige træde et skridt tilbage og lægge en plan, inden man går i gang, så man kender det resultat, man gerne vil opnå på forhånd. Det gør det meget nemmere at nå "sikkert i land".
Få opskriften på Annemettes fantastiske sommertærte med bær lige her!