Brød

Gode opskrifter til en brunch-buffet

Vi har samlet de bedste opskrifter på retter til en brunch-buffet og nogle uundværlige fif til en smuk buffet til mange.
af Chrstine Agertoft / Foto Bettina Hastoft 8.01.2016
Gode retter til en brunch-buffet

En brunch-buffet er en rigtig god løsning, hvis man vil forkæle mange gæster på en gang og ikke ende med at tilbringe hele formiddagen i køkkenet. Derfor har vi samlet en masse velegnede retter til en god brunch-buffet i galleriet herunder. Nogle af dem kan du tilberede længe inden selve dagen, nogle dagen før og nogle af de nemme, kan du nå om morgenen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tip! Giv din brunch-buffet stil med smukke æggebægre

Se vores lækre retter til en brunch-buffet her...

Tips til en brunch-buffet

Hemmeligheden bag en succesfuld brunch-buffet er retter, der holder sig, selvom gæsterne hyggesnakker og går til og fra buffeten, og så disse små fif:

#1: Skær tærter og kager i forvejen, så gæsterne ikke selv går i gang med at skære. Det ender nemlig ofte med skæve stykker og masser af krummer, der giver et snusket indtryk.

#2: Sørg for, at der er salatskeer til salaten, grillgaffel til pølserne, paletkniv til pandekagerne og så videre, og at de har en fast plads ved siden af retten. Ellers bliver der hurtigt byttet rundt, og så ender pølsefedtet på pandekagerne.

#3: Lån nogle ekstra kander til de kolde og varme drikke, så du ikke behøver løbe frem og tilbage og fylde op hele tiden.

#4: Hav et sted, hvor gæsterne kan stille deres brugte tallerkner, når de er færdige, så de beskidte tallerkner ikke ender med at stå på bordet.

#5: Lav hellere flere små fade af en ret end et stort. På den måde kan du nemlig hurtigt samle to halvtomme fade til et fuldt, der ser indbydende ud.

#6: Selvom du dækker et smukt bord med tallerken, bestil og glas til hver gæst, skal der stadig være ekstra service på brunch-buffet-bordet. Nogle gæster vil måske både have kaffe og te, og så skal du rende i pendulfart fra køkken til bord efter ekstra kopper.

#7: Hav en klud klar! Det kan ikke undgås, at en af gæsterne spilder på brunch-buffet-bordet, men med en klud i nærheden er det problem hurtigt løst.

#8: Servér frugt, der kan holde sig i stuetemperatur. Bananstykker bliver fx hurtigt brune, mens kiwier, bær og grapefrugter stadig er smukke efter mange timer.

#9: Tænk tiden ind i din planlægning af din brunch-buffet, når maden er klar til servering, skal gæsterne også være klar til at spise. Maden skal maks stå fremme på brunch-bordet i tre timer.

#9: Hold dig fra de ildelugtende oste. Selvom de smager skønt, så kan lugten ødelægge indtrykket af din friske brunch-buffet.

#10: Hvis du vil gøre livet ekstra nemt for dig selv, så kan du bruge engangsservice, men hold dig fra den billige plastik, og find i stedet alternative materialer. Det er ikke ligeså smukt som ægte service, men der findes flottere udgaver. Se fx disse af bambus!