Desserter og kager

Choko chok kop

Intens mørk chokolade med noter af appelsin og cognac
af Mai Knauer Foto:Anders Schønnemann 8.10.2012

4 personer

2¾ dl piskefløde
200 g rigtig god mørk chokolade 70 %
20 g smør
2 store æggeblommer
3 spsk god cognac
saft og skal af 1 økologisk appelsin
evt. kandiserede violer

Varm fløden op til under kogepunktet i en tykbundet gryde. Stil gryden til side, og lad den afkøle i ca. 1 minut, hæld så chokolade og smør i, og lad det smelte. Pisk æggeblommer, cognac og appelsinsaft i, og rør til en glat konsistens. Rør til sidst den revne skal af appelsin i, gem lidt til pynt. Fordel massen i 4 små (espresso) kopper, dæk med film, og stil i køleskabet til de skal spises.

Pynt med lidt reven appelsinskal eller kandiserede violer.

TIP! Hvis du ønsker desserten mere cremet, tilsæt da to piskede æggehvider inden du hælder cremen i kopperne.

Få en 5-retters dessertmenu her

Kiksekage med mørk chokolade

Sådan kvalitetstjekker du din chokolade