Desserter
Desserter og kager
Chokoladesoufflé med ganache af passionsfrugt
Forkæl dine gæster med denne sommerfortolkning af chokoladesoufflé med passionsfrugt. Få opskrift her!
Tekst og foto af Julie Polar De Greeve
19.06.2019
Opskrift på chokoladesoufflé med ganache af passionsfrugt og hvid chokolade
Antal: 8 personer
Det skal du bruge for at lave chokoladesoufflé med ganache af passionsfrugt og hvid chokolade
- 125 g mørk chokolade
- 1 vaniljestang
- 125 g smeltet smør
- 4 æg
- 120 g sukker
- 30 g hvedemel
- 1 spsk. smør til formene
- 2 spsk. rent kakaopulver
- Desuden: 8 forme
- 6 passionsfrugter
- 1 spsk. sukker
- 100 g hvid chokolade
- ½ dl piskefløde
LÆS OGSÅ: Eksotisk passionsfrugt-is med kokos
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sådan laver du chokoladesoufflé med ganache af passionsfrugt og hvid chokolade
Chokoladesoufflé:
- Bræk chokoladen ud i en varmefast skål.
- Flæk vaniljestangen, skab kornene ud, og tilsæt dem samt smør til chokoladen.
- Smelt blandingen over vandbad.
- Skil æggeblommerne fra hviderne.
- Pisk æggeblommerne med ½ af sukkeret til en lys og luftig creme.
- Tilsæt den smeltede chokolade under omrøring, indtil blandingen er samlet.
- Pisk æggehviderne med resten af sukkeret til marengskonsistens.
- Bland forsigtigt chokoladeblandingen og marengsmassen.
- Sigt melet ned i chokoladedejen, og bland det forsigtigt rundt.
- Dæk skålen til, og sæt den på køl i 2 timer.
- Smør formene med smør og dæk bunden med et lag kakaopulver, så souffléen ikke sætter sig fast i formen.
- Fyld formene med dejen, læg 1 spsk. af ganachen i midten og placér dej oven på ganachen.
- Stamp forsigtigt formene på bordet for at fjerne luftbobler.
- Bag souffléerne i ovnen i 20 minutter ved 180°.
- Løsn souffléen med en kniv langs kanten, og vend den ud på en tallerken.
- Servér souffléen med det samme.
- Tag frugten ud af passionsfrugterne, og blend den.
- Si kernerne fra saften, og hæld saften i en gryde.
- Tilsæt sukkeret og kog det i ca. 5 minutter under konstant omrøring.
- Bræk den hvide chokolade i stykker i en varmefast skål.
- Tilsæt piskefløden, og varm blandingen over vandbad under omrøring, indtil chokoladen er smeltet.
- Hæld passionsfrugtmassen i, og bland delene sammen.
- Sæt på køl.
- Kom lidt syre såsom citronsaft til marengsen.
- Pas på med at 'overfolde' basen og marengsen.
- Stil ramekinen nederst i ovnen.