Desserter og kager

Cookies med friske tranebær

Lav de skønneste cookies med friske tranebær.
af Redaktionen 16.10.2013

Bag lækre sprøde cookies, hvor den klassiske chokolade er blevet skiftet ud med friske tranebær.

Cookies med tranebær - det skal du bruge:
Med denne opskrift får du til ca. 24 stk.

110 g blødt smør
100 g sukker
50 g brun farin
1 æg
1 tsk appelsinjuice
¼ tsk natron
¼ salt
150 g mel
100 g hakkede friske tranebær

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv også vores opskrift på cookies med chokolade og havre lige her

Cookies - sådan gør du:
Tænd ovnen på 190°. Rør smør, sukker og farin sammen til en cremet masse. Tilsæt æg og juice, og rør godt. Bland natron og salt med melet i en anden skål, og vend det hele i dejskålen. Vend forsigtigt hakkede
tranebær i dejen. Sæt en høj teskefuld dej på en bageplade med bagepapir, og sørg for god afstand mellem kagerne (ca. 5 cm). Bag dem i ovnen i 12-15 minutter, indtil de er lysebrune i kanten. Afkøl kagerne på en bagerist, og server.

Cookies og brownies - et sikkert hit hos gæsterne. Få opskriften på de bedste brownies lige her