Desserter og kager

Copenhagen Cakes: Lagkage med hindbær og pistacie

Cecilia Fahlström har netop udgivet bogen Copenhagen Cakes med 50 kager og søde køkkenkreationer. Vi har fået fingre i opskriften på denne smagslækre lagkage med hindbær og pistacie!
af Cecilia Fahlström / Foto: Sarah Coghill 3.03.2015
Copenhagen Cakes: Lagkage med hindbær og pistacie

Denne farvefine lagkage fra Copenhagen Cakes er forener smag og æstetik på bedste vis. Når du skærer et stykke af kagen, bliver du mødt af det smukkeste hindbærlyserøde snit med hvide lag af blød mascarpone og cremet flødeost. Opskriften er til alle, der har mod på at kaste sig ud i en hjemmelavet festkage eller bryllupskage, hvor man selv som begynderbager får et helt fantastisk resultat.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv også: Nougatlagkage med hasselnøddeflager

Copenhagen Cakes: Lagkage med hindbær og pistacie

Antal: 10-12 personer.

  • 130 g frosne hindbær
  • 2 spsk. vand
  • 425 g hvedemel
  • 1 spsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • 2,3 dl mælk
  • Evt. lyserød pastafarve
  • 370 g sukker
  • 2,3 dl vegetabilsk olie (207 g)
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • 3 æg

Mascarpone-frosting:

  • 3,5 dl mascarpone
  • 1,2 dl flødeost
  • 250-450 g flormelis, sigtet
  • 60 g usaltede pistaciekerner, hakkede

Den klassiske Othellolagkage smager fantastisk! Her får du Mette Blomsterbergs opskrift på Othellolagkagen.

Sådan gør du:

  1. Hæld hindbær og vand i en gryde, og varm det lang­somt op. Lad det simre i 10-15 minutter, og mos bærre­ne undervejs. Hæld det i en skål gennem en finmasket si, så kerner og klumper sigtes fra.
  2. Forvarm ovnen på 175°. Beklæd bunden af tre springforme (18 cm) med bagepapir, smør siderne, drys med mel, og bank det overskydende mel ud.
  3. I en skål sigtes mel med bagepulver og salt. Stil skå­len til side.
  4. I en ny skål blandes mælk med den sigtede hind­bærpuré og eventuelt rød pastafarve. Stil skålen til side.
  5. I en tredje skål piskes sukker med olie, vaniljeeks­trakt og æg i 2-3 minutter, indtil blandingen er lys og glat.
  6. Tilsæt skiftevis en smule af melblandingen og mæl­keblandingen til sukkerblandingen, og rør undervejs. Fortsæt, indtil hele dejen er samlet.
  7. Fordel dejen ligeligt i de tre forberedte springforme, og glat overfladen til. Bag i ca. 40 minutter, eller indtil du kan stikke en pind i dejen, uden at der hænger dej ved.
  8. Lad kagerne køle af i 15 minutter, før du tager dem ud af springformene.

Mascarpone-frosting:

  1. I en stor skål piskes mascarpone og flødeost ved høj hastighed 1-2 minutter, indtil blandingen er helt glat og luftig.
  2. Tilsæt først 250 g flormelis, og pisk videre, indtil blandingen er jævn. Tilsæt derefter mere flormelis ef­ter behov, indtil den ønskede konsistens opnås.
  3. Saml kagen. Mellem hvert lag af frosting drysser du lidt af de hak­kede pistacienødder inden næste lag lægges på.
  4. Pynt kagen med friske hindbær og hakkede pistacienødder på toppen inden servering.

Prøv også: Hyldeblomst-lagkage

Tip: Saml kagen direkte på det kagefad, du vil servere den på. Så slipper du for at skulle flytte rundt på kagen, når den er dækket af frosting, hvilket kan være rigtig svært.

Du kan købe Cecilia Fahlströms nye bog lige her!

Copenhagen Cakes omslag

Der kan forekomme affiliate-links i artiklen.