Desserter
Desserter og kager
Jordbær med vaniljeolie
Køkkenchefen på Grotta Giusti Terme Hotel, Giuseppe Argentino, har lavet denne opskrift, som kan få selv danske jordbærelskere til at droppe fløde og sukker.
af Ida Lyngbye / Foto: Henrik Freek
24.07.2012
(4-6 personer)
450-500 g friske jordbær
1-1½ dl jomfruolivenolie
1 stang vanilje
Sorbetis
Gør jordbærrene i stand. Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem sammen med olien i en skål - læg også vaniljestangen ved. Halver jordbærrene og vend dem i olien. Lad bærrene marinere på køl i mindst 12 timer, før de skal serveres.
Tag skålen ud ½ time før servering og lad den hvile på køkkenbordet, så olien igen bliver helt flydende. Server dem med en god sorbetis, f.eks. pære, citron eller fersken. Hindbær eller solbær egner sig ikke, fordi smagen vil overdøve vaniljeolien.
Se opskrifter på FRITURESTEGTE ZUCCHINIBLOMSTER OG GRØNSAGER, CHOKOLADEFONDANT MED OLIVENOLIE-IS og TOSCANSK T-BONE-STEAK MED ROSMARIN