Desserter og kager

Olivenolieis og nøddecrumble

- serveret med tomat, artiskok, salat og spiselige blomster
af Karina Demuth. Foto: Henrik Freek Christensen. 18.12.2008
Olivenolieis og nøddecrumble

(4 personer)
Olivenolieis:
5 dl sukkerlage (1 del sukker, 1 del glukose, 2 dele vand)
3 dl grøn olivenolie
1 l græsk yoghurt

Nøddecrumble:
300 g hasselnødder
300 g mandelmel
40 g mel
16 g salt
220 g usaltet smør

Pynt:
1 blad rød el. grøn salat
2 tomater (hjerter og kerner)
½ artiskok
lidt sirup og olivenolie
2 spsk spiselige blomster

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Olivenolieis: Kog sukker, glukose og vand sammen til en tyk lage og lad den køle helt af. Tilsæt olivenolie og yoghurt og kør det hele på en ismaskine.
Pynt: Skær helt tynde strimler af f.eks. en mørk romainesalat, som kan give lidt bid og farvemæssig kontrast. Skær hjerter med kerner ud af tomaterne. Brug resten til noget andet. Skær ultrafine skiver af den rå artiskok og mariner med det samme i lidt sirup og
olivenolie.
Nøddecrumble: Rist de hele hasselnødder gyldne, fjern de løse skaller og hak nødderne fint. Bland alle ingredienser til en dej og lad dejen hvile en time i køleskabet. Rul den ud til 1 cm og bag den i ca. 25 min. ved 160° til den er gylden og gennembagt.