Opskrift på créme brûlée

Créme brûlée betyder brændt creme og er en skøn, fransk dessert, som ovenikøbet er nem at lave. Flamber sukkeret på toppen, anret desserten med friske bær og hør, hvordan dine gæster vil rose den lækre dessert.

Prøv også opskriften: Tarte Tatin
 

Her får du en opskrift på créme brûlée

Det skal du bruge til créme brûlée:

1 vaniljestang
2½ dl piskefløde
2½ dl sødmælk
10 æggeblommer (evt. 5 bægre pasteuriserede)
90 g sukker
Pynt: Fint rørsukker
Desuden: En brænder
12 små ovnfaste skåle

Læs også: Sådan laver du dessert med pære

Sådan laver du créme brûlée:

Tag kornene ud af vaniljestangen (gem dem), og kog piskefløde og sødmælk op med vaniljestangens bælg. Rør æggeblommerne med sukker og vaniljekorn. Fjern vaniljebælgen, og hæld den kogende mælkeblanding i æggeblommeblandingen i en meget tynd stråle, mens du forsigtigt rører med en gummiskraber. Test, om cremen har sat sig, ved at dyppe en træske i den og tegne en streg med en finger midt på træskeen. Hvis cremen render sammen, så rør lidt længere.

Afkøl cremen, og fordel den i små ovnfaste skåle. Bag dem i cirka 1 time og 10 minutter ved 105º midt i ovnen. Cremen skal være fast, når du forsigtigt rører ved den. Afkøl cremen, og stil den på køl, til den er helt kold. Tag cremen ud lige før servering, drys med rørsukker, og brænd forsigtigt, så sukkeret smelter til karamel. Server straks.

Se også galleriet: Bolig i fransk lanstil
 

creme brûlée, opskrift