Forretter

Artiskokker med hytteost

Artiskokker med en lækker creme af hytteost, timian og radiser.
af Susie Helsing Nielsen 8.08.2008 Styling: Anna Hedegaard/engle-blomst.com, Foto: Jakob Valling/valling.com

20 radiser
1 bundt timian
8 spsk hytteost
Salt og peber
1 citron
4 artiskokker


Hak 8 radiser og timian, og bland det sammen med hytteost. Smag til med salt og peber. Skær stilken af artiskokkerne, og skyl hovederne. Kog dem i vand tilsat salt, peber og citronbåde i cirka 30 minutter. Hovederne skal være dækket af vand, så de ikke bliver brune. Du ved, at de er møre, når du kan trække de enkelte blade af hovedet. Lad vandet dryppe fra ved at vende hovederne nedad. Lad dem køle lidt af med bunden i vejret. Åbn artiskokkerne, og tag de inderste blade og "skægget" ud - for eksempel med en teske. Fold midterbladene ud, og læg et par skefulde hytteostblanding i midten. Hak de resterende radiser, og pynt med dem.